Afgørelse

Sagsnummer
17/04792

Lovgivning

  • 10

Samtykke til markedsføring kræver en aktiv handling

En offentlig virksomhed kunne ikke lovligt sende deres nye nyhedsbrev ud til deres abonnenter, da abonnenternes samtykke til de eksisterende ny-hedsbreve ikke var givet ved en aktiv handling og derfor var ugyldige.

En offentlig virksomhed ønskede Forbrugerombudsmandens stillingtagen til, om de lovligt kunne sende et nyt elektronisk nyhedsbrev til deres i alt 9.000 abonnenter. Virksomheden havde hidtil sendt et fysisk nyhedsbrev til de 5.000 abonnenter og et elektronisk nyhedsbrev til de 4.000 abonnenter. Abonnenterne havde ved udfyldningen af deres kontaktoplysninger i forbindelse med tilmeldingen til de gamle nyhedsbreve fået oplysning om, at de ved tilmeldingen accepterede at modtage nyhedsbrevene.

Forbrugerombudsmanden lagde til grund, at den offentlige virksomhed og den pågældende aktivitet (udsendelse af nyhedsbrevet) var omfattet af markedsføringsloven.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at samtykket til de gamle nyhedsbreve ikke var informeret, da abonnenterne havde givet samtykket ved at udfylde deres kontaktoplysningerne og dermed ikke samtykket til modtagelse af nyhedsbrevene ved en aktiv handling.

Allerede af den grund var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at det ville være i strid med markedsføringslovens § 10, stk. 1, at sende det nye elektroniske nyhedsbrev til de nuværende abonnenter uden forudgående samtykke fra dem.