Afgørelse
Afgørelse
Sagsnummer
15/09035
Lovgivning
- 6
Interesseorganisation kunne lovligt kontakte elever hos deres medlemmer
Ikke ulovligt at sende e-mails uanmodet til personer, som havde gennemført et kursus hos organisationens medlemmer og orientere om, at gyldigheden af det kursusbevis, som blev udstedt i forbindelse med kurset, var ved at udløbe.
En interesseorganisation bad Forbrugerombudsmanden tage stilling til, om de lovligt kunne sende en e-mail uopfordret til personer, som havde gennemført et kursus hos en af organisationens medlemmer. E-mailen ville indeholde oplysning om, at gyldigheden af det kursusbevis, om blev udstedt i forbindelse med kurset, snart ville udløbe. Derudover ville e-mailen indeholde en opfordring til at vedligeholde de egenskaber, som eleven havde tilegnet sig ved kurset. E-mailen ville ikke indeholde henvisning til kursustyper eller – udbydere.
Forbrugerombudsmanden oplyste, at udsendelse af den omhandlede e-mail ikke ville være omfattet af forbuddet om uanmodet henvendelse i markedsføringslovens § 6, stk. 1. Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at organisationen ikke selv udbød de omhandlede kurser og at organisationen formål var af almennyttig karakter.
Forbrugerombudsmanden meddelte på denne baggrund organisation, at de lovligt uopfordret kunne sende den omhandlede e-mail.