Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
12/02092

Lovgivning

  • 6

Natklub betaler bøde på 50.000 kroner for spam

En natklub blev i 2014 dømt i Østre landsret til at betale 50.000 kroner i bøde for at have sendt 5.000 uanmodede reklamer til personer uden deres samtykke. Et samtykke til et koncernforbundet selskab var ikke et lovligt samtykke.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i december 2012 en natklub for at have overtrådt forbuddet mod udsendelse af elektronisk post i markedsføringslovens § 6.

Først i byretten og siden i Østre Landsret blev natklubben idømt en bøde på 50.000 kr. for at have udsendt ca. 5.000 e-mails og sms-beskeder med reklamer for natklubben til forbrugere, uden at de forinden havde givet deres samtykke.

Østre Landsret lagde vægt på i formildende retning, at ejeren af Sukkerbageren troede, at det var lovligt at sende reklamer til modtagerne, fordi de havde givet samtykke til at modtage reklamer fra et andet selskab, der var delvis ejer af det selskab, der drev natklubben. Tiltalte havde derfor befundet sig i en retsvildfarelse. Landsretten lagde også i formildende retning vægt på, at udsendelserne skete over en kort periode, og at man stoppede, da Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen.

I byretten var det blevet anset som en formildende omstændighed, at Forbrugerombudsmanden kun havde modtaget et beskedent antal klager i sagen. Forbrugerombudsmanden var imidlertid ikke enig i, at antallet af klager kan have betydning, idet Forbrugerombudsmanden oftest kun ser ”toppen af isbjerget”. Forbrugerombudsmanden valgte derfor at anke sagen. Østre Landsret tillagde ikke antallet af klager betydning