Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
10/09319

Lovgivning

  • 6

Opfordring til besøg på hjemmeside via tildeling af kode i uanmodet e-mail

E-mail til erhvervsdrivende med opfordring til at besøge hjemmeside var i strid med forbuddet mod spam.

Et firma anmodede Forbrugerombudsmanden om forhåndsbesked. Firmaet ville, uden at få betaling for det, formidle kontakt mellem potentielle kunder, som ønskede bestemte tjenesteydelser udført, og erhvervsdrivende, der udførte disse tjenesteydelser. Formidlingen af kontakten skulle ske ved at tildele interesserede erhvervsdrivende en kode ”log on” til en bestemt hjemmeside.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at en uanmodet e-mail fra firmaet til disse erhvervsdrivende med information om hjemmesiden og kode til ”log on”, var omfattet af forbuddet i markedsføringslovens § 6, stk. 1. Begrundelsen herfor var, at firmaet havde en kommerciel egeninteresse i, at de pågældende erhvervsdrivende gik ind på hjemmesiden, hvor firmaet markedsførte og solgte tillægsprodukter, som skulle udgøre firmaets indtjeningsgrundlag. Der var således tale om fremsendelse af uanmodede e-mails med henblik på ”afsætning”.