Afgørelse
Afgørelse
Sagsnummer
2006-1100/5-600
Lovgivning
- 6
SMS med link til informationsportal i strid med § 6
En turistorganisation påtænkte, som en service overfor udenlandske turister, at fremsende uanmodede sms'er med et link til en informationsportal. Forbrugerombudsmanden fandt fremgangsmåden i strid med markedsføringslovens § 6, såfremt der var tale om sms'er af kommerciel karakter.
En turismeorganisation bad Forbrugerombudsmanden om en forhåndsbesked vedrørende et markedsføringstiltag, hvor organisationen som en service over for udenlandske turister uopfordret ville sende en velkomsthilsen via SMS med link til en informationsportal.
Forbrugerombudsmanden meddelte organisationen, at hvis SMS-beskederne var af kommerciel karakter, ville organisationen udøve kommerciel aktivitet, og dermed ville henvendelsen være omfattet af markedsføringslovens regler og være ulovlig uden et forudgående samtykke.
Derudover oplyste Forbrugerombudsmanden, at henvendelsen også ville blive anset for at være af kommerciel karakter, hvis der var henvisninger til fx et web-sted med kommerciel information.