Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
10/09924

Lovgivning

  • 6

Modtagelse af yderligere information fra afsender af uanmodet e-mail

Uopfordrede e-mails med spørgeskemaundersøgelse, der indeholdt opfordring til at give samtykke til markedsføring var i strid med forbuddet mod spam.

En landsdækkende organisation ville lave et spørgeskema, som medlemmerne kunne sende ud pr. e-mail med henblik på at undersøge kendskabet til medlemmernes aktiviteter i det pågældende lokalområde.

Organisationens medlemmer var dels finansieret af kommunale midler dels af kontingenter betalt af erhvervsdrivende. Spørgeskemaet skulle sendes uanmodet til forskellige erhvervsdrivende. På sidste side indeholdt spørgeskemaet mulighed for, at den erhvervsdrivende kunne angive kontaktoplysninger for at modtage yderligere information fra afsenderen.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det ville være i strid med markedsføringsloven at udsende spørgeskemaet. Samtykke til markedsføring kan ikke indhentes ved hjælp af uanmodede e-mails, da det i sig selv er en overtrædelse af forbuddet i § 6, stk. 1.