Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
1991-511/5-4

Lovgivning

  • 3

InterRail-kort

En erhvervsdrivende havde i væsentlige dele af markedsføringen af et 15 dages Interrailkort undladt at gøre opmærksom på, at kortet ikke i gjaldt i lige så mange lande som det almindelige 1 måneds Interrailkort. Forbrugerombudsmanden fandt derfor, at markedsføringen var vildledende og i strid med markedsføringslovens § 3.

En erhvervsdrivende undlod i væsentlige dele af markedsføringen af et 15-dages InterRail kort at gøre opmærksom på den væsentlige begrænsning i kortets gyldighedsområde, at det ikke kunne anvendes i henholdsvis Spanien, Portugal og Marokko. De sædvanlige 1 måneds InterRail kort var derimod gældende i disse lande. På denne baggrund var en forbruger ved købet af et 15-dages kort gået ud fra, at dette kort havde samme gyldighedsområde. Dette var som nævnt ikke tilfældet, hvorfor forbrugeren klagede til Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at den erhvervsdrivende ved markedsføringen af 15-dages InterRail kortene havde handlet i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1 [nu 3, stk. 1], idet man havde anvendt en vildledende og urimeligt mangelfuld angivelse, der var egnet til at påvirke efterspørgslen efter de ydelser, som den erhvervsdrivende udbyder.