Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
1993-4014/5-103

Lovgivning

  • 1

"Hvor kan du aldrig vende ryggen til skærmen?"

En annonce for en filmskanal viste billedet en springkniv på en blå baggrund med overskrifterne "Hvor kan du aldrig vende ryggen til skærmen?" og "På filmnet plus er der en ny premiere hver aften". Forbrugerombudsmanden udtalte, at han fandt det nærliggende at anse annoncer, som signalerer vold, for at være en overtrædelse af god markedsføringsskik.

Forbrugerombudsmanden fik et par henvendelser vedrørende en filmkanals annoncering i dagspressen. I annoncen var afbilledet en springkniv på en blå baggrund, formentlig ryggen af en blå jakke. Den ledsagende overskrift lød "Hvor kan du aldrig vende ryggen til skærmen?" og "På filmnet plus er der en ny premiere hver aften". Den ene klager fandt annoncen ualmindelig modbydelig, ubehagelig og skræmmende. Den anden klager mente bl.a. at annoncen spillede på frygt.

Annoncøren forklarede, at annoncen ikke var lavet for at støde nogen og beklagedede de to henvendelser. Annoncen ville ikke blive gentaget.

Forbrugerombudsmanden sluttede sagen, idet han bemærkede, at han ikke ser med sympati på den slags reklamer, som signalerer vold, og han fandt det nærliggende at anse sådanne annoncer for at være en overtrædelse af markedsføringslovens bestemmelse om god markedsføringsskik.