Reklame for cowboytøj, hvor vold, død og ulykke indgik i kampagnen

Forbrugerombudsmanden modtog flere henvendelser om en reklamekampagne for cowboytøj, hvor vold, død og ulykke indgik i reklamen. Kampagnen var efter Forbrugerombudsmanden opfattelse endnu et eksempel på en tendens i tiden til at benytte vold, død og ulykke som blikfang i reklamen. Denne form for reklame er ifølge Forbrugerombudsmandens opfattelse i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1 og artikel 4 i International kodeks for reklamepraksis. Efter denne bestemmelse må reklamer ikke uden forsvarlig grund spille på frygt og må ikke give indtryk af at anerkende eller tilskynde til vold eller opfordre til ulovlig eller forkastelig adfærd.

Forbrugerombudsmanden indkaldte repræsentanter for annoncørerne, reklamebranchen og Forbrugerrådet til en drøftelse af, hvorledes man kan sikre, at erhvervslivet afstår fra at anvende de voldsprægede reklamer.

På mødet gjorde Forbrugerombudsmanden rede for sin opfattelse og bekymring omkring den stigende tendens til vold, død og ulykke i reklamen. Tøjfirmaets kampagne var blot et eksempel på denne tendens, som Forbrugerombudsmanden tidligere har set i forbindelse med andre sager. I denne forbindelse nævnte Forbrugerombudsmanden et urfirmas reklamer, hvor billeder af 8 iscenesatte selvmord blev vist, et ungdomsblads reportage/billedserie af en pige, der forsøgte at begå selvmord (Forbrugerstyrelsens Juridiske Årbog 1997, side 11 og 34) og et tøjfirmas koncept fra 1992/ 94, hvor reklamernes emne var død og ulykke. (Forbrugerstyrelsens Juridiske Årbog 1993-94, side 121 og 1995, side 43).

Erhvervsrepræsentanterne delte ikke Forbrugerombudsmandens opfattelse af, at der var en tendens til vold i reklamerne. De var dog enige i, at reklamerne for cowboytøjet og de tidligere sager, Forbrugerombudsmanden nævnte, var uetiske. Men erhvervsrepræsentanterne mente, at disse eksempler hørte til undtagelserne. Samtidig mente reklamebranchen, at opfattelsen af vold i reklamer afhænger af, hvilken målgruppe der er tale om. Branchen mente ikke, at den unge generation føler sig stødt over sådanne reklamer.

Forbrugerombudsmanden udtrykte undren over, at der var den tilbageholdenhed i branchen, som selv gennem ICC-kodeks har tilkendegivet et ønske om at regulere reklamens indhold. Men når det kommer til stykket, ønsker branchen ikke at følge op på kodeks.

Ifølge artikel 4 i International Kodeks for Reklamepraksis må reklamer ikke uden forsvarlig grund spille på frygt. Reklamer må ikke give indtryk af at anerkende eller tilskynde til vold eller opfordre til ulovlig eller forkastelig adfærd.

Branchen mente ikke, der var tale om noget voldsomt problem, og henviste til, at Forbrugerombudsmanden har mulighed for via markedsføringsloven at gå efter de få reklamefolk, som overskrider den etiske grænse.

Mødet afsluttedes med en tilkendegivelse fra branchen om, at den ville samarbejde om grænsetilfældene. (1998-4031/5-185)

Juridisk Årbog 1998, side 40-41