Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
1997-571/5-54

Lovgivning

  • 1

Musiksymboler, der også kunne være symboler for narkotika

I en sag om anvendelse af ikoner, som også skulle være præget i Ecstasy-piller, udtalte Forbrugerombudsmanden, at det generelt er i strid med god markedsføringsskik at kæde stofmisbrug sammen med salg af varer. Den konkrete markedsføring fandtes dog ikke at være i strid med loven.

Under overskrifterne »XX bruger Ecstasy« og »Ulovligt at bruge Ecstasy i reklame« bragte et formiddagsblad to store helsidesartikler om en pladeudgivers markedsføringskampagne for et nyt produkt, Mini Disc'en. Af begge artikler fremgik det, at pladeudgiveren forsøgte at fange det unge publikum med klare symboler for narkostoffet Ecstasy.

Pladeudgiverens kampagne var bygget op omkring 35 forskellige billeder og ikoner, der alle symboliserer forskellige musikgenrer. Disse symboler dækkede alt, lige fra en cowboy til hest (Country & Western), over et billede af Bob Marley (reggae-musikken) til et ikon med et hjerte og ordet "love".

Ud af disse 35 ikoner havde formiddagsbladet udvalgt 5, som ifølge bladets oplysninger også skulle være symboler på forskellige former for Ecstasy-piller, idet symbolerne var præget på pillerne. De fem nævnte symboler var:

"Smiley" har gennem mange år været symbolet på begrebet "Acid Dance Music", og er i øvrigt blevet brugt som symbol for en lang række produkter og værdier. Det bruges således også som symbol på bycyklerne i København.

Ringen med dødningehovedet er et kendt symbol på "Heavy Metal Music".

Hjertet med ordet Love er tilsvarende internationalt accepteret som et symbol på det, der betegnes som Sweet eller Candy musik og har været brugt som sådan i mere end 30 år.

Manden med frisuren som et hanekam ved enhver med blot minimal kendskab til musikverdenen er symbolet på Punk musik.

Lava lampen, der er tilsvarende kendt og accepteret for det, der kaldes 70'ernes Retro musik.

Pladeudgiveren rettede på baggrund af artiklerne henvendelse til Forbrugerombudsmanden, da han i et telefoninterview til formiddagsbladet havde oplyst, at han muligvis ville tage sagen op af egen drift. I henvendelsen oplyste pladeudgiveren, at man ikke havde undersøgt, om ikonerne også skulle være symboler på forskellige former for Ecstasy-piller, og at man intet kendskab havde til dette kriminelle marked. Hvis oplysningerne var korrekte, var det i så fald de illegale producenter, der havde "stjålet" eller misbrugt disse ikoner fra musikkens verden.

Pladeudgiveren oplyste videre, at fakta er, at alle fem symboler i årevis har været brugt i den musikalske verden som symbol på forskellige musikretninger. Disse ikoner har således været brugt som symboler for de nævnte musikretninger længe før, der var noget, der hed Ecstasy.

Forbrugerombudsmanden udtalte i et brev til pladeudgiveren, at han ikke havde modtaget en egentlig anmeldelse af pladeudgiverens markedsføringskampange, ligesom han endnu ikke af egen drift havde taget sagen op til behandling.

Under henvisning til oplysningerne om brug af ikoner/billeder i musikverdenen samt til, at der er en naturlig sammenhæng mellem det produkt, der udbydes til salg, og anvendelsen af symbolerne, samt det forhold, at de omtalte 5 billeder anvendes sammen med 15 andre billeder, der ligeledes symboliserer forskellige musikgenrer uden samtidig at være symboler for Ecstasy, udtalte Forbrugerombudsmanden, at han ikke fandt, at den konkrete annonce var i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1. Han lagde endvidere vægt på, at nogle af de nævnte symboler har været anvendt i mange forskellige sammenhænge gennem tiderne, hvorfor det må tillægges betydning, at der ikke er et sådant sammenfald mellem afbildningen af symbolerne på Ecstasy piller og de i reklamen afbildede symboler, at det må antages, at reklamen indirekte sender signaler om narkomisbrug.

Forbrugerombudsmanden pointerede afslutningsvis, at billeder, der kan symbolisere narkotiske stoffer almindeligvis ikke bør anvendes i markedsføringen, idet det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er i strid med god markedsføringsskik at kæde stofmisbrug, som er et alvorligt samfundsproblem, sammen med salg af varer. Juridisk Årbog 1997, side 39-40