Afgørelse
Afgørelse
Sagsnummer
1994-4011/5-50
Lovgivning
- 3
Afbildning af stereoanlæg
En forretningskæde reklamerede for et stereoanlæg, som blev vist med højttalere og pladespiller. Disse indgik imidlertid ikke i prisen for anlægget. Forbrugerombudsmanden meddelte kæden, at der skal være overensstemmelse mellem pris og illustration, medmindre det tydeligt er oplyst, at ikke alle delene indgår i prisen.
En forretningskæde annoncerede med et midianlæg. På et foto af anlægget blev der vist højtalere og en pladespiller. Da en forbruger henvendte sig i en af kædens forretninger for at købe anlægget, viste det sig, at hverken højtalere eller pladespiller var inkluderet i den annoncerede pris for anlægget.
Forbrugerombudsmanden meddelte virksomheden bag forretningskæden, at han fandt annoncen vildledende på baggrund af den praksis, der er udviklet ved Sø- og Handelsretten, senest en dom hvor en edb-forhandler blev idømt en bøde for vildledning ved at afbilde en laserprinter med arkføder, uagtet at arkføderen var tilbehør og ikke inkluderet i den angivne pris. Forbrugerombudsmanden indskærpede kravet om, at pris og illustration skal være overensstemmende eller at der i hvert fald som minimum kræves tydelig oplysning, hvis afbildede enheder ikke er omfattet af prisen. Forbrugerombudsmanden henstillede til virksomheden om at indskærpe dette over for samtlige kæder, der indgik i koncernen, og han advarede om, at hvis og pris og illustration i fremtidig markedsføring ikke var overensstemmende, måtte virksomheden være forberedt på, at han ville anmode om tiltalerejsning for vildledende markedsføring.
Virksomheden meddelte Forbrugerombudsmanden, at der i den konkrete sag havde været tale om en fejl, der var begået lokalt af en forretning i en af kæderne uden om de sædvanlige centrale markedsføringskanaler. Virksomheden fandt imidlertid påtalen berettiget, og virksomheden havde over for samtlige kæder i brugsforeningsbevægelsen indskærpet Forbrugerombudsmandens påtale.