Affaldspiktogrammerne er ikke bæredygtighedsmærker

Forbrugerombudsmanden modtog en forespørgsel fra Brancheforeningen Cirkulær om, hvorvidt affaldspiktogrammerne i det fælles piktogramsystem er et bæredygtighedsmærke efter markedsføringsloven.

Det fælles piktogramsystem er udviklet af Brancheforeningen Cirkulær, KL og Miljøstyrelsen, og har til formål at gøre det lettere for borgere og virksomheder at sortere affald.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det er Forbrugerombudsmandens umiddelbare opfattelse, at affaldspiktogrammerne generelt ikke skal karakteriseres som bæredygtighedsmærker omfattet af nr. 2 a i bilaget til markedsføringsloven. Det skyldes navnlig, at affaldspiktogrammerne ikke har til formål at fremhæve eller promovere et produkt under henvisning til produktets miljømæssige karakteristika.

Det er videre Forbrugerombudsmandens opfattelse, at affaldspiktogrammernes sædvanlige layout og placering på produkterne samt forbrugernes formodede kendskab til piktogrammerne grundet den harmoniserede brug på tværs af kommuner og virksomheder må medføre, at affaldspiktogrammerne som udgangspunkt ikke opfattes som et bæredygtighedsmærke.

Forbrugerombudsmanden understregede samtidig, at det altid vil være en konkret vurdering i forhold til den konkrete brug af et mærke, om mærket kan karakteriseres som et bæredygtighedsmærke. En bestemt brug af affaldspiktogrammerne vil derfor kunne medføre, at piktogrammerne opfattes som et bæredygtighedsmærke, eller på anden måde er vildledende og i strid med markedsføringsloven.

Retsgrundlaget

Det følger af markedsføringslovens §§ 5 og 6, at en erhvervsdrivendes markedsføring ikke må vildlede forbrugerne. Den erhvervsdrivendes markedsføring er i strid med vildledningsforbuddet i markedsføringslovens §§ 5 og 6, hvis vildledningen egner sig til at få forbrugeren til at træffe en beslutning, som denne ellers ikke ville have truffet, jf. markedsføringslovens § 8.

Det fremgår dog af markedsføringslovens § 9, at de former for markedsføring, der er oplistet i bilaget til markedsføringsloven, altid er vildledende over for forbrugere.

Det følger af nr. 2 a i bilaget til markedsføringsloven, at det altid er vildledende at fremvise et bæredygtighedsmærke, som ikke er baseret på en certificeringsordning eller etableret af en offentlig myndighed. Et bæredygtighedsmærke er defineret i markedsføringslovens § 2, nr. 21, som ”Ethvert frivilligt tillidsmærke, kvalitetsmærke eller tilsvarende, enten offentligt eller privat, der har til formål at fremhæve og promovere et produkt, en proces eller en virksomhed under henvisning til deres miljømæssige eller sociale karakteristika eller begge, og omfatter ikke nogen obligatorisk mærkning krævet i henhold til EU-retten eller national ret.”

I vurderingen af, om et mærke kan karakteriseres som et bæredygtighedsmærke, skal der blandt andet tages højde for virksomhedens tilsigtede anvendelse af mærket, helhedsindtrykket og – vigtigst af alt – forbrugerens forståelse af det pågældende mærke.

Selvom et bæredygtighedsmærke ikke er omfattet af forbuddet i nr. 2 a i bilaget til markedsføringsloven, kan et bæredygtighedsmærke godt være vildledende efter de almindelige vildledningsbestemmelser i markedsføringslovens §§ 5 og 6.