Afgørelse
Afgørelse
Sagsnummer
13/00041
Lovgivning
- 3
Bøde til udbyder af deals for vildledende markedsføring
En udbyder af deals reklamerede med en skildpadde-natlampe til en rabat på 55 % ved køb inden midnat. Forbrugerombudsmanden konstaterede, at denne sidste frist hver dag blev fremrykket, så der løb en ny frist for tilbuddet. Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden for vildledende markedsføring. Sagen endte med en bødevedtagelse på 35.000 kr.
Forbrugeombudsmanden havde taget sagen op på baggrund af en klage fra en forbruger. Virksomheden erkendte, at de i tre tilbudsperioder ved en fejl hver dag havde ”lagt” tilbuddet op som et nyt endagstilbud, selvom tilbuddet fortsatte i flere dage.
Efter markedsføringslovens § 3, stk. 1, må erhvervsdrivende ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller undlade væsentlige informationer i markedsføringen.
Bødens størrelse blev fastsat til et beløb svarende til virksomhedens fortjeneste ved at sælge skildpadde-natlamperne til tilbudsprisen.