Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
11/05551

Lovgivning

  • 3

Bonuspoint kunne ikke anvendes til køb i hele verden, selvom dette fremgik af markedsføringen

Et flyselskab markedsførte sig med, at optjente bonuspoint kunne anvendes til køb af hotelovernatninger i hele verden. Det var imidlertid ikke muligt at købe hotelovernatninger i USA. Flyselskabet ændrede sin markedsføring efter Forbrugerombudsmandens henvendelse.

Et flyselskab markedsførte sig med teksten:

”Bo godt og sov godt hos en af vore hotel-samarbejds-partnere over hele verden. Et værelse koster fra 10.000 til 26.000 point pr. nat alle ugens dage”

En forbruger klagede over, at det ikke var muligt at anvende optjente bonuspoint til køb af hotelovernatninger i USA, idet markedsføringen gav ham det indtryk at optjente bonuspoint kunne anvendes til køb af hotelovernatninger i hele verden.

Efter Forbrugerombudsmandens henvendelse ændrede flyselskabet teksten til:

”Hotelovernatninger koster fra 10.000 point. Der er frit valg blandt vores hotelpartnere med hoteller i næsten hele verden”

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med en indskærpelse til flyselskabet om markedsføringslovens § 3 om vildledning.