Afgørelse
Afgørelse
Sagsnummer
12/00784
Lovgivning
- 3
Angivelser i markedsføringen om faktiske forhold skal kunne dokumenteres
Forbrugerbudsmanden indskærpede over for et firma, der drev datingvirksomhed, at rigtigheden af angivelser i markedsføringen om faktiske forhold skal kunne dokumenteres. Dette følger af markedsføringslovens § 3, stk. 3.
Et datingfirma reklamerede på sin webportal og ved annoncering med vendingen ”Mere end hvert 4. forhold starter her”. Et tv-program stillede imidlertid spørgsmål om udsagnets rigtighed, da den undersøgelse, der lå bag udsagnet, alene kunne godtgøre, at hvert fjerde forhold blev indledt ved en kontakt på internettet, hvad enten dette var dating-portaler, sociale medier som facebook og twitter mv., eller andre internetsider.
Forbrugerombudsmanden fandt, at vendingen ”Mere end hvert 4. forhold starter her” naturligt og sprogligt måtte forstås således, at mere end hvert fjerde forhold i bred forstand indledtes ved en kontakt gennem det firma, der reklamerede med udsagnet. Forbrugerombudsmanden fandt derfor umiddelbart, at den pågældende undersøgelse blev taget til indtægt for væsentligt mere, end der var belæg for, og at brugen af vendingen derfor var vildledende. Forbrugerombudsmanden udbad sig derfor firmaets dokumentation.
Men selskabet kunne ikke dokumentere udsagnets rigtighed og indstillede derfor brugen af vendingen / sloganet.
Forbrugerombudsmanden stillede sig tilfreds hermed, men indskærpede samtidig overfor firmaet, at markedsføringsloven stiller krav om, at rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres. Kan de ikke det, kan de i givet fald være vildledende og må ikke bruges.