Afgørelse

Sagsnummer
18/14601

Lovgivning

  • Markedsføringsloven 2017 - gældende
  • 5
  • 6

Forbrugere med dansk IP-adresse kunne ikke se kampe med danske hold live

Forbrugerombudsmanden indskærpede reglerne om vildledning over for en virksomhed, der markedsførte muligheden for at streame fodboldkampe med danske hold live, uden at det var muligt for forbrugere med dansk IP-adresse at se kampene.

En virksomhed markedsførte muligheden for at streame fodboldkampe med danske hold live over for danske forbrugere gennem en spiludbyder på betingelse af, at forbrugerne oprettede en konto og indsatte et beløb hos spiludbyderen. Det var dog ikke muligt for forbrugerne at se kampene, hvis de havde en dansk IP-adresse.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at oplysningen om, at det ikke var muligt at streame fodboldkampene med danske hold live, hvis forbrugeren havde en dansk IP-adresse, var en væsentlig oplysning for forbrugerne, og at oplysningen ikke fremgik tilstrækkelig klart af markedsføringen. Markedsføringen var derfor vildledende.