Prissammenligning var vildledende, da den ikke kunne dokumenteres

Forbrugerombudsmanden fandt, at en sammenligning med andre erhvervsdrivendes priser var en angivelse om et faktisk forhold, hvis rigtighed skulle kunne dokumenteres. Da dokumentation ikke kunne fremskaffes, var sammenligningen i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 1.

I en dagbladsannonce fra en vinhandler fremgik bl.a. følgende:

”Hos […] springer du 2 led over og køber direkte fra vinimportøren. Vi skærer alle fordyrende led væk og sælger til priser, som er ca. 30 % lavere end andre vinhandlere og supermarkeder [...].”

Sammenligning med andre erhvervsdrivendes priser indebar efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, at dokumentationen for udsagnet skulle omfatte et repræsentativt udsnit af de vinhandlere og supermarkeder, som det var rimeligt og relevant at sammenligne med, og som markedsførte identiske vine. Forbrugerombudsmanden anmodede derfor den erhvervsdrivende om dokumentation for udsagnet.

Forbrugerombudsmanden udtalte i den forbindelse, at sammenligning med andre erhvervsdrivendes priser er en oplysning om faktiske forhold omfattet af dokumentationskravet i markedsføringslovens § 3, stk. 3. Dette indebærer, at en erhvervsdrivende enten skal have dokumentationen, når markedsføringen finder sted eller have vished for, at den kan fremlægges inden rimelig tid, hvis den blev efterspurgt.

Da den erhvervsdrivende ikke kunne fremlægge dokumentation for sit prisudsagn, var betingelserne i § 3, stk. 3, der skal fortolkes i lyset af artikel 12 i EU´s direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 (markedsføringsdirektivet), ikke opfyldt. Artikel 12 bestemmer, at fremlægges de pågældende beviser ikke, kan de markedsførte faktiske forhold anses for urigtige.

Dette indebar, at den omhandlede markedsføring efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var vildledende efter markedsføringslovens § 3, stk. 1.