Realkreditinstitut idømt bøde på 3 mio. kr. for vildledende markedsføring af fastforrentede realkreditlån (boliglån)

Et realkreditinstitut havde i nogle produktark markedsført sine realkreditlån (boliglån) med udsagn om at ydelsen og prisen var kendt i hele lånets løbetid, uanset at lånevilkårene forpligtede forbrugerne til at tåle forhøjelser af lånets bidragssats. Bidragssatsen er en del af såvel ydelsen som prisen på et realkreditlån. Realkreditinstituttet blev derfor fundet skyldig i overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsforbud og idømt en bøde på 3 mio. kr.

Et realkreditinstitut markedsførte over en knap fireårig periode fra 2012-2014 sine fastforrentede lån i to produktark, der lovede forbrugerne, at de ville vide, hvad ydelsen og prisen var i hele lånets løbetid.

I det ene produktark stod der blandt andet følgende om vilkårene for fastforrentede lån:

”Fastforrentet lån er til dig, der vægter sikkerhed højt. Med en fast rente ved du, hvor høj ydelsen er på dit lån i hele lånets løbetid, og samtidig beskytter du din formue ved rentestigninger.”

I det andet produktark stod der blandt andet:

”Hvad koster et lån med fast rente?

Et lån med fast rente koster typisk mere end et lån med variabel rente. Til gengæld ved du, hvad prisen for lånet er i hele dets løbetid.

Prisen på lånet afhænger af:

hvor meget du vil låne
hvor lang løbetid du ønsker
hvordan renten og kursen er på lånets bagvedliggende obligationer.”

Ifølge lånekontrakten kunne lånets såkaldte bidragssats dog hæves, og det var derfor ikke korrekt, at forbrugerne kendte ydelsen eller prisen i hele lånets løbetid. Realkreditinstituttet havde derudover udeladt væsentlige informationer om, at selv om renten var fast, så kunne bidragssatsen ændre sig.

Realkreditinstituttet blev idømt en bøde på 3 mio. kr., der er den hidtil største bøde, en virksomhed er idømt for overtrædelse af markedsføringsloven.

Ved bødeudmålingen lagde retten vægt på, at bidragssatsen udgjorde en betydelig indtjeningsmetode for realkreditinstituttet, at realkreditinstituttet i den periode, markedsføringen havde fundet sted, havde hævet bidragssatsen flere gange, samt at Finanstilsynet allerede i 2010 gjorde realkreditinstituttet opmærksom på, at det var vigtigt, at kunderne ikke fik indtryk af, at den samlede ydelse ikke kunne ændres, og at realkreditinstituttet derfor havde haft særlig anledning til at ændre ordlyden i produktarket. Endelig lagde retten vægt på realkreditinstituttets størrelse, indtjening, markedsposition og overtrædelsens varighed.