Afgørelse
Afgørelse
Sagsnummer
11/05949
Lovgivning
- 3
Retouchering i reklame gik ikke over grænsen for det tilladte
En skuespiller i en reklame for foundation var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke retoucheret i en sådan grad, at reklamen var vildledende efter markedsføringslovens § 3, stk. 1.
En forbruger klagede over, at en skuespiller i en reklame for foundation var retoucheret i en grad, der gav forbrugerne et falsk indtryk af, hvad produktet kunne gøre.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at det er tilladt for erhvervsdrivende at benytte sig af virkemidler, som fx makeup, lyssætning, styling m.v. Brug af digitale teknikker, som fx retouchering, er som udgangspunkt også tilladt i markedsføringen.
Virkemidlerne må imidlertid ikke anvendes i en sådan grad, at reklamen bliver vildledende efter markedsføringslovens § 3, stk. 1.
Efter en samlet helhedsvurdering fandt Forbrugerombudsmanden, at den pågældende reklame ikke på det oplyste grundlag overskred grænsen for det tilladte.