Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
12/03918

Lovgivning

  • 3

Vildledende angivelse af egenskaber ved en Blu-Ray DVD-optager

En erhvervsdrivende havde i en tilbudsavis markedsført en Blu-Ray DVD-optager med nogle egenskaber, som den ikke havde. Forbrugerombudsmanden indskærpede markedsføringslovens § 3 om vildledning over for den erhvervsdrivende.

En erhvervsdrivende havde i sin tilbudsavis markedsført en Blu-Ray DVD-afspiller med, at den havde ”dobbelt indbygget DVB-T/C tuner”, og at der var ”mulighed for at optage og se et andet program samtidig”.

Blu-Ray DVD-optageren havde imidlertid ikke disse egenskaber.

Forbrugerombudsmanden fandt derfor, at markedsføringen i tilbudsavisen havde været vildledende i strid med markedsføringslovens § 3 og indskærpede reglerne over for den erhvervsdrivende.