Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
08/05532

Lovgivning

  • 3

Vildledende oplysninger om betydning af nyt sendesignal

En forhandler af tv-programpakker oplyste, at forbrugere, der så tv via egen antenne, risikerede sort skærm efter oktober 2009, men at det kunne løses ved at indgå en aftale med den erhvervsdrivende. Det blev ikke oplyst, at forbrugere fortsat ville kunne se tv via egen antenne ved tilslutning af en modtageboks.

En forhandler af programpakker brugte følgende udsagn i en kampagne i juni 2008:

”Undgå at dit TV går i sort”, ”Kontakt din forhandler”, ”Den 31. oktober 2009 lukker det analoge TV-signal i Danmark og erstattes med digital TV. Det betyder, at det ikke længere vil være muligt at se TV med den almindelige analoge antenne på taget.” ”Med [navnet på forhandleren] behøver du ikke bekymre dig om den forestående lukning.” ”Vælger du en digital TV-løsning hos [den erhvervsdrivendes navn], vil du nemlig kunne se de mest populære danske og udenlandske TV-kanaler allerede nu i flot digital kvalitet.”

Forbrugerombudsmanden indhentede en udtalelse fra Kulturministeriet, der oplyste, at man også efter oktober 2009 ville kunne se tv via egen antenne, forudsat at der blev tilsluttet en ekstern modtageboks til tv-et.

På den baggrund fandt Forbrugerombudsmanden, at oplysningerne i reklamen havde været mangelfulde og vildledende. Den erhvervsdrivende tilkendegav, at reklamens tekst ville blive ændret, og Forbrugerombudsmanden sluttede sagen med en indskærpelse af reglerne.