Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
08/05641

Lovgivning

  • 3
  • 12

Vildledende garantiudsagn i annoncer for slankemiddel

Et firma garanterede vægttab ved brug af et slankemiddel – eller pengene retur. Forbrugerombudsmanden fandt umiddelbart markedsføringen vildledende og i strid med reglerne om garantiudsagn, hvis garantien ikke blev ydet som annonceret, og firmaet ophørte med markedsføringen.

Forbrugerrådet rettede henvendelse til Forbrugerombudsmanden vedrørende et svensk firma, der markedsførte et slankemiddel i Danmark.

Virksomheden skrev blandt andet i deres annonce, at der var en garanti på produktet, som bestod i, at man inden for de første 72 timer ville kunne konstatere et vægttab på mindst 3 kilo. Derefter ville man tabe mindst 2 kilo om ugen. Hvis dette ikke skete, ville man kunne sende det resterende produkt tilbage og få refunderet købsprisen.

Forbrugerombudsmanden henledte virksomhedens opmærksomhed på, at markedsføringen umiddelbart var i strid med markedsføringslovens § 3 om vildledning og § 12 om garantiudsagn, såfremt virksomheden ikke ydede den garanti, som de annoncerede med.

Virksomheden oplyste efterfølgende, at den har stoppet annonceringen for så vidt angår produktet, og at virksomheden vil ændre sine markedsføringsprocedurer fremover.