Afgørelse
Afgørelse
Sagsnummer
09/06723
Lovgivning
- 6
Bøde på 10.000 kr. for udsendelse af 22 e-mails
Under overskrifterne ”Spar op til 60 % på dine ejendomsudgifter” og ”Velkommen til dit fremtidige kontor” udsendte en udlejer af kontorlokaler e-mails til en række erhvervsdrivende, der ikke havde bedt herom.
22 af disse e-mails blev videresendt til Forbrugerombudsmandens spampostkasse.
Det er forbudt at sende uanmodet reklame pr. e-mail til forbrugere såvel som erhvervsdrivende, og da ingen af modtagerne havde givet samtykke til at modtage elektronisk markedsføringsmateriale fra udlejningsselskabet, forelå der en overtrædelse af markedsføringslovens § 6.
Forbrugerombudsmanden anmeldte derfor selskabet til politiet, og sagen endte med, at selskabet vedtog en bøde på 10.000 kr.
Bøden blev fastsat i overensstemmelse med den beregningsmodel, som fremgår af forarbejderne til markedsføringsloven, og hvorefter der ved udsendelse af op til 100 e-mails idømmes en minimumsbøde på 10.000 kr.