Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
08/01446

Lovgivning

  • 3

Bøde på 20.000 kr. for vildledende prissammenligninger

En møbelproducent accepterede en bøde på 20.000 kr. for vildledende sammenligning med andre erhvervsdrivendes priser, fordi møbelproducenten ikke kunne dokumentere, at møbler, som var identiske med producentens egne, blev solgt til de priser, som møbelproducenten sammenlignede med.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at når en erhvervsdrivende sammenligner sine priser med andre erhvervsdrivendes priser, skal det kunne dokumenteres, at identiske varer rent faktisk sælges til disse priser på den del af markedet, som det er rimeligt at sammenligne sig med.

Forbrugerombudsmanden anmeldte i april 2008 møbelproducenten for overtrædelse af markedsføringslovens § 3, der regulerer vildledende markedsføring.

Producenten accepterede at betale en bøde på 20.000 kr. Bødens størrelse blev fastsat på baggrund af de markedsføringsomkostninger, som selskabet havde haft til den retsstridige markedsføring.