Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
10/01290

Lovgivning

  • 6

Bøde på 50.000 kr. for udsendelse af spam

En indehaver af en web-butik idømt en bøde på 50.000 kr. for udsendelse af 493 spam-beskeder.

En erhvervsdrivende sendte 493 e-mails med et tilbud på sportstøj til en række forskellige idrætsforeninger. Modtagerne, hvis e-mailadresser var hentet på en hjemmeside, havde dog ikke på noget tidspunkt samtykket til henvendelsen.

Forbrugerombudsmanden fandt derfor, at der forelå en overtrædelse af markedsføringslovens § 6, hvorefter det er ulovligt at udsende elektronisk markedsføring uden forudgående samtykke fra modtageren. Det er i den forbindelse underordnet, om modtageren er en almindelig forbruger, en forening eller en erhvervsdrivende mv.

Forbrugerombudsmanden anmeldte derfor selskabet til politiet.

Idet web-butikken efterfølgende gik konkurs, blev tiltalen alene rejst mod indehaveren af selskabet, der i byretten blev idømt en bøde på 50.000 kr.