Europost-sagen

Sagen kort

En erhvervsdrivende fremsendte i 1998-99 addresseret post til en lang række forbrugere, om at de var blevet udtrukket som vindere i en konkurrence, hvor præmien kunne indfries ved enten at fremsende et beløb til dækning af forsendelsen eller købe varer for et specifikt beløb.

Beskrivelsen af præmierne var i flere tilfælde vildledende. Det fandt Sø- og Handelsretten var i strid med markedsføringslovens § 6 om tilgift [ophævet 1. januar 2007] og § 2 om vildledning [nu § 3].

Direktøren for selskabet blev idømt en bøde på 1 million kroner.

Se dommen fra Sø- og Handelsretten (pdf)

M000100Q - ANA

UDSKRIFT AF SØ – OG HANDELSRETTENS DOMBOG

DOM

Afsagt den 20. april 2001

Sag M 1/2000 Anklagemyndigheden

(Politimesteren på Frederiksberg ved fuldmægtig Katrine de Neergaard, Forbrugerstyrelsen)

Mod

1) NN
2) NN
(Begges advokat Ervin Birk Nielsen e. o)

Under denne sag har anklagemyndigheden ved politimesteren på Frederiksberg ved anklageskrift af 29. marts 2000 rejst tiltale mod NN og NN til straf:

1.

NN for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 545 af 1. juli 1999 om markedsføring § 22, stk. 6 jf. stk. 3, jf. § 2 stk. 1,

NN som anpartshaver og direktør for NN for overtrædelse af markedsføringslovens § 22 stk. 3, jf. § 2 stk. 1,

ved at have anvendt urigtige, vildledende, eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel af varer, idet tiltalte i efteråret 1998 sendte et personligt adresseret markedsføringsmateriale, dateret 10. september 1998 og 10. november 1998, til ca. 170.000 husstande her i landet, hvori lå et til adressaten personligt stilet brev, der angav at dennes kundenummer var blevet udtrukket, ”så de modtager et musikanlæg med to højtalere og fjernbetjening”, at adressaten, var blandt kun 6 vindere i denne ”specialtrækning 1998 musikanlæg”, at adressaten, såfremt han ikke samtidigt ønskede at bestille varer, måtte fremsende 59kr. til dækning af porto og ekspedition, hvorved de tiltalte gav adressaterne indtrykket af at være i en eksklusiv kreds af kunder, der havde vundet et værdifuldt musikanlæg, uagtet alle modtagere af denne skrivelse havde vundet den samme præmie, og uagtet præmien bestod i en lille batteridrevet transistorradio med indbyggede højtalere med en ringe lydgengivelse og modtagerevne og en fjernbetjening med tænd - og slukfunktion til en indkøbspris på ikke over 35 kr. og en udsalgspris på mellem 60 kr. og 100 kr. 

2.

NN og NN som anpartshaver og direktør for NN for overtrædelse af markedsføringslovens § 22 stk. 3, jf. tildeles stk. 6, jf. § 6 stk. 1

a. ved i det i forhold 1 nævnte markedsføringsmateriale at have reklameret med og ydet ulovlig tilgift af ikke ganske ubetydelig værdi, idet de tiltalte tilbød, at præmien ville blive sendt gratis, hvis vinderen samtidig bestilte andre varer, hvorefter tilgiften blev ydet i et ukendt antal tilfælde.

b. ved i samme markedsføringsmateriale at have reklameret med og ydet ulovlig tilgift, til en værdi af ca. 188 kr., idet de kunder, der købte varer for mere end 350 kr. blev tilbudt at købe en fritidsjakke med en angivet udsalgspris på 198 kr. til en pris af 9,90 kr., hvorefter tilgiften blev ydet i et ukendt antal tilfælde.

3.

NN og NN som anpartshaver og direktør for NN for overtrædelse af markedsføringslovens § 22 stk. 3, jf. tildeles stk. 6, jf. § 2, stk. 3,

Ved i det i forhold 1 nævnte markedsføringsmateriale at have anvendt en vildledende fremgangsmåde af lignende betydning for efterspørgsel og udbud som angivet i stk. 1 eller fremgangsmåder af tilsvarende betydning, som på grund af deres særlige form, eller fordi de inddrager uvedkommende forhold, er utilbørlige overfor andre erhvervsdrivende eller forbrugere, idet de tiltalte i bestillings – og præmiekravsskemaet anførte ”Ønsker du ikke batterier til de varer, som bruger sådanne, skal du sætte x i antalsrubrikken”, hvorved forbrugere, der ikke var opmærksomme herpå eller glemte at foretage et fravalg, afgav bestilling på et antal batterier til en pris, der ikke fremgik af bestillingskuponen.

4.

NN og NN som anpartshaver og direktør for NN for overtrædelse af markedsføringslovens § 22, stk. 3, jf. tildeles stk. 6, jf. § 2 stk. 1,

a. ved at have anvendt urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som var egnet til at påvirke efterspørgsel af varer, idet de tiltalte i januar 1999 udsendte et ikke dateret personligt adresseret markedsføringsmateriale til ca. 160.000 husstande her i landet, hvori indgik en til adressaten personligt stillet meddelelse, hvorpå adressatens navn var anført øverst på forsiden med store bogstaver efterfulgt af teksten ”er vinder af 2. præmien.” , at adressaten kunne modtage præmien ved bestilling af varer for minimum 150 kr. eller ved fremsendelse af 50 kr. til dækning af porto og emballage, hvorved de tiltalte gav adressaten indtrykket af, at de havde vundet 30.000 kr. uanset, at den 2. præmie de havde vundet, var et smykke uden nævneværdig værdi, idet beløbet på 30.000 kr. var 2. præmien i ”årets præmie”, mens adressaterne havde vundet 2. præmien ”månedens præmie”.
  
b. ved at have anvendt urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som var egnet til at påvirke efterspørgsel af varer, idet de tiltalte, der på forsiden af det i forhold 4 nævnte markedsføringsmateriale havde oplyst, at adressaten var vinder af 2. præmien, på bagsiden af dette markedsføringsmateriale anførte, ”Her er præmierne i månedens konkurrence. 1 præmie: Checkhæfte til en værdi af kr. 500, 2. præmie: Diamant - eller Emerald smykke, 3. præmie: gavekort på kr. 150, 4. præmie: Sølvsmykke, 5. præmie: Gavekort på kr. 100, 6. præmie: Gavekort på kr. 50,” at adressaten, såfremt han ikke samtidig ønskede at bestille varer, måtte fremsende 50 kr. til dækning af porto og emballage, hvorved de tiltalte gav adressaterne det indtryk, at de havde vundet et diamant – eller emeraldsmykke til en værdi af ikke under 150 kr., uagtet alle modtagere af markedsføringsmaterialet havde vundet 2. præmien og uagtet der var tale om bijouteri uden nævneværdig værdi,

5.

NN og NN som anpartshaver og direktør for NN for overtrædelse af markedsføringslovens § 22, stk. 3, jf. til dels stk. 6, jf. § 6, stk. 1,

ved at have reklameret med ulovlig tilgift, der ikke var af ganske ubetydelig værdi, idet de tiltalte i det under forhold 4 nævnte markedsføringsmateriale tilbød at fremsende 2. præmien gratis til kunder, der samtidig bestilte varer.

6.

NN og NN som anpartshaver og direktør for NN for overtrædelse af markedsføringslovens § 22, stk. 3, jf. til dels stk. 6, jf. § 9, stk. 1,

ved at have søgt afsætning til forbrugere fremmet at mulighed for gevinst ved deltagelse i lodtrækning, præmiekonkurrence eller anden form for foranstaltning, hvis udfald beror helt eller delvist på tilfældet, og ladet deltagelsen være betinget af køb, idet det i det under forhold 4 nævnte markedsføringsmateriale var anført, at adressaten kunne deltage i årets konkurrence med præmier for over 100.000 kr., hvis adressaten indsendte præmiekuponen og derved bestilte varer eller fremsendte 50 kr. for at modtage præmien i månedens konkurrence.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte skal idømmes bøde.

Tiltalte 1 NN blev ifølge en udskrift fra Erhvervs – og Selskabsstyrelsen stiftet den 1. marts 1998 under navnet NN og registreret under reg. nr XXX. Den 7. august 1998 ændrede selskabet navn til NN og, NN der den 31. juli 1998 havde overtaget alle anparter i selskabet, indtrådte samtidig som direktør.

Efter det oplyste er NN nu uden ledelse, idet NN er udtrådt af direktionen for selskabet den 26. marts 2001, således at Erhvervs - og Selskabsstyrelsen må forventes at begære selskabet opløst. Sagen mod selskabet er derfor efter anklagemyndighedens begæring udskilt til senere behandling, således at sagen mod tiltalte 2 NN fremmes uden at afvente selskabets opløsning.

Tiltalte 2 er bosiddende i Schweiz, hvor indkaldelsen til domsforhandlingen den 4. april 2001 er forkyndt for ham den 11. oktober 2000. Ved skrivelse af 16. marts 2001 har denne tiltalte tilkendegivet, at han ikke agter at give møde under sagen, og han er udeblevet fra domsforhandlingen. Forsvareren har ikke haft indvendinger mod, at sagen fremmes i denne tiltaltes fravær, jf. retsplejelovens § 934, men har på den tiltaltes vegne nedlagt påstand om frifindelse.

Der er under sagen fremlagt en sort/hvid fotokopi af det i forhold 1 nævnte markedsføringsmateriale, som i september og november 1998 blev sendt til modtagerne under angivelse af deres navn og adresse. Materialet angiver bl.a. følgende:

”DU HAR VUNDET Stjernerne lyser på dig

[navn]  Dit nummer vinder!

[Adresse]  [nr.]

SPECIALTRÆKNING 1998
”MUSIKANLKÆG”
VINDER! [nr.] …”

I højre margin er på tilsvarende måde anført numrene 5570438, 6609289, 6465652 og 2715002, der ligeledes er udtrukket i Specialtrækning 1998, ”musikanlæg”.

Det anføres videre i materialet:

”Hej, mit navn er NN, direktør i X

…

Det er med stor glæde, at jeg i dag personligt skriver til dig, [navn], for at fortælle dig, at den 10. september blev dit kundenummer 742785 udtrukket, så du modtager: 

ET MUSIKANLÆG MED TO HØJTALERE OG FJERNBETJENING

…

DET ER NEMT AT FÅ GAVEN! Du sætter blot kryds i et af de tre felter, skriver dato og underskrift på ”VINDERCERTIFIKATET” forneden og sender hele siden ind i vedlagt svarkuvert.

…

Med venlig hilsen, NN, direktør [underskrift] Fr.berg. 10/9 1998.

OFFICIELT VINDERCERTIFIKAT
xxxxxx ”MUSIKANLÆG” – TRÆKNING

Vinder: Vinder nr.
[navn] [nr.]

JA, jeg ønsker min præmie på følgende måde:
[ ] SEND den omg. GRATIS sammen med mine bestilte varer …
[ ] Jeg ønsker ikke at købe nogen denne gang. Jeg vedlægger kr. 59 … til dækning af fragt og eksp. omk. For GEVINSTEN …”

På bagsiden er der trykt et bestillings – og præmieskema. I en rubrik i skemaet anføres:

”OBS! Ønsker du ikke batterier til de varer, som bruger sådanne, skal du sætte X i antalsrubrikken (FAKTURERES EKSTRA)”

Det fremgår af materialet, at porto og ekspeditionsgebyr ved bestilling er 29 kr. ved betaling med check girobon, mens de tilsvarende omkostninger ved betaling pr. efterkrav er 59 kr.

Prisen på batterierne fremgår ikke af materialet.

Nedenunder omtales en fritidsjakke. Det anføres bl.a. om denne:

”GRATIS er de ikke, men vi sælger med tab …
BONUS! Kun utrolige 9.90. Ord. pris 198,- . Du sparer kr. 188,- …

Du kan nu købe sports – og fritidsjakken til en utrolig lav pris – hvis du bestiller varer for over kr. 350, - .

…

Ønsker du ikke at bestille varer for over kr. 350, - denne gang, kan du købe sports– og fritidsjakken til den ordinære pris 198,- …”

Der er enighed mellem anklagemyndigheden og forsvareren om, at underskrifterne på markedsføringsmaterialet svarer til den underskrift, som NN har anvendt på de skrivelser, som han har sendt til retten i forbindelse med sagen.

En faktura udstedt den 4. november 1998 af NN til en kunde, der havde bestilt varer for 416 kr., viser, at kunden foruden varerne har modtaget et musikanlæg med to højtalere og fjernbetjening og en fritidsjakke til 9,90 kr. De samlede udgifter til porto og ekspedition er 29 kr.

I november 1998 udsendte NN et tilsvarende personligt adresseret markedsføringsmateriale. Bortset fra, at den pågældende modtagers vindernummer var angivet som 359199, var indholdet identisk med materialet fra september 1998.

I anledning af dette markedsføringsmateriale rettede Forbrugerstyrelsen den 9. november 1998 på Forbrugerombudsmandens vegne henvendelse til NN og udbad sig en række oplysninger med henblik på en undersøgelse af, om materialet indebar en overtrædelse af markedsføringsloven.

NN ved advokat Steen Olsen bestred ved skrivelse af 18. november 1998, at markedsføringsloven var overtrådt. Det fremgår af skrivelsen, at markedsføringsmaterialet var udsendt til 170.000 husstande, og at musikanlægget havde en kostpris på 35 kr. Ekspeditions – og forsendelsesomkostningerne inkl. moms ved præmiedistribution blev af NN´s advokat angivet således:

1. Porto  kr. 8, 25
2. Emballage  kr. 6,25
3. Pakning  kr. 13, 56
4. Udskrivning  kr. 4,38
5. Indtastning  kr. 9, 38
6. Åbning og sortering  kr. 3, 75
7. Svarporto  kr. 4, 69
8. Checkadministration  kr. 8, 75
______________________________
I alt (nedrundet)  kr. 59,00

Forbrugerstyrelsen meddelte den 17. november 1998 NN at sagen var oversendt til politimesteren på Frederiksberg med henblik på efterforskning.

Den 11. januar 1999 oplyste NN til Forbrugerstyrelsen, at præmier kunne afhentes på Media Service A/S´ adresse, således at forbrugerne kunne undgå at betale porto og forsendelsesomkostninger. Det anførtes, at denne ordning ikke var ny, men havde været praktiseret igennem længere tid.

Der er endvidere under sagen fremlagt en sort/hvid fotokopi af det i forhold 4 nævnte markedsføringsmateriale, som blev udsendt i januar 1999 ligeledes under angivelse af modtagers navn og adresse. Det anførtes bl.a. i materialet:

”DOBBELT VINDERCHANCE I ”MÅNEDENS KONKURRENCE” OG I KONKURRENCEN ”ÅRETS PRÆMIE”
I 1999 vanker der præmier for over 100,000, 00 kr.

[navn]

er vinder af 2. – præmien. Kåringen af dig til præmien på kr. 30.000, 00 er bekræftet. Beviset på din præmie finder du på vinderlisten. Du står der som vinder af 2. præmien.

Der er 6 vindere i ”Månedens Konkurrence” med vindernummer”

Der er herefter påtegningen ”bekræftet” med angivelse af NN´s signatur oplistet 6 navngivne vindere af 1. – 6. præmien med tilføjelse af de udtrukne vindernumre, modtageren af materialet i denne sag er anført som vinder af 2. præmien med nr. 746529.

Det anføres endvidere:

”Der er altså ingen tvivl! 2. præmien i spillet ”Månedens Konkurrence” tilhører dig. Som vinder af 2. præmien har du kvalificeret dig til 2. præmien i ”Årets Præmie ...”

De 6 kontantpræmier i konkurrencen ”ÅRETS PRÆMIE” 1999

1. præmie: 50 000,00 kr.
2. præmie: 30 000,00 kr.
3. præmie: 15 000,00 kr.
4. præmie:   7 500,00 kr.
5. præmie:   3 750,00 kr.
6. præmie:   1 500,00 kr.

Vinderkupon for krav på præmien i ”Månedens Konkurrence” + deltagelse i konkurrencen ”Årets Præmie”

VIGTIGT! (Kryds af)
[ ] Ja, jeg har vundet 2. præmien i ”Månedens Konkurrence”. Jeg ønsker, at min præmie bliver lagt ved i min pakke.

I tilfælde af, at du i øjeblikket ikke ønsker at bestille noget, kan jeg, som den gode kunde du er, sende din præmie direkte uden bestilling. I dette tilfælde beder vi dig sende kr. 50,- til dækning af porto og emballage.

…” 

Nedenunder er et fortrykt bestillingsskema med diverse såkaldte slankeprodukter, hvor det anføres, at ”minimumsværdien pr. ordre er kr. 150,-”. I forbindelse med ”betalingsønske” angives, at porto og ekspeditionsgebyr udgør 29 kr. ved betaling med check, mens de tilsvarende omkostninger ved betaling pr. efterkrav udgør 59 kr.

På bagsiden anføres 1. – 6. præmierne i konkurrencen ”årets præmie” med angivelse af de beløb, der også fremgår af forsiden. Det anføres endvidere:

”Her er præmierne i ”Månedens Konkurrence”
1. præmie: Checkhæfte til en værdi af kr. 500,- 2. præmie: Diamant – eller Emeraldsmykke, 3. præmie: Gavekort på kr. 150,- 4. præmie: Sølvsmykke, 5. præmie: Gavekort på kr. 100,- 6. præmie: Gavekort på kr. 50,-

Kære Kunde!
Ja, det er helt sikkert, at du har vundet. Jeg er meget glad for at kunne meddele dig, at der venter dig en flot præmie … Jeg kan allerede nu se for mig, hvor glad du bliver, når du åbner pakken … Det er ganske enkelt fantastisk … send os din præmiekupon i dag, for du modtager kun din præmie, når du også gør krav på den.

Kærlig hilsen [sign: NN]

Deltagerbetingelser:

Hvis dit navn står op listen har du vundet en præmie i ”Månedens Konkurrence”. Som vinder af ”Månedens Konkurrence” beder vi dig inden 7 dage at indsende præmiekuponen for at gøre krav på din præmie. Denne indsendelse giver dig samtidig ret til at deltage i spillet ”Årets Præmie” med over kr. 100 000,00 i præmier fra XX hvor du måske kan vinde 30 000,00 kr. …

Hvordan modtager jeg min præmie?
1. når du bestiller, får du med det samme din præmie.
2. Hvis du ikke kan bestille noget nu og ikke vil afvente resultatet af spillet, kan jeg sende præmien direkte til dig – som god kunde. I dette tilfælde beder vi dig om at indsende kr. 50,- til porto og emballageomkostninger …”

Den 13. januar 1999 rettede Forbrugerstyrelsen på Forbrugerombudsmandens vegne henvendelse til NN og udbad sig en række oplysninger med henblik på en undersøgelse af, om dette markedsføringsmateriale indebar en overtrædelse af markedsføringsloven.

NN bestred ved advokat Steen Olsen ved skrivelse af 18. januar 1999, at markedsføringsloven var overtrådt. Det fremgår af skrivelsen, at materialet var udsendt til 160.000 forbrugere. Indkøbsprisen på smykkerne var ca. 12 kr. pr. stk., hvilket blev dokumenteret ved en senere fremsendt faktura.

Efterfølgende oplyste NN ved advokat Steen Olsen, at de faktiske omkostninger til distribution af smykkerne kunne specificeres således:

1. Porto  kr.  5,00
2. Emballage  kr.  2,25
3. Pakning   kr.  8,00
4. Udskrivning  kr.  3,50
5. Indtastning  kr.  7, 50
6. Posthåndtering  kr.  7, 00
______________________________
Omkostn. eksl. moms  kr. 41, 00
Moms (- porto)  kr.  9, 00
______________________________
Omkostn. inkl. moms kr. 50,00

Forbrugerstyrelsen meddelte den 22. januar 1999 NN at sagen var oversendt til politimesteren på Frederiksberg med henblik på efterforskning.

I forbindelse med Frederiksberg Politis efterforskning besvarede NN den 25. februar 1999 en række spørgsmål vedrørende de to kampagner. Det fremgår bl.a. heraf, at han fik idéen til markedsføringsmaterialet, at markedsføringsomkostningerne for kampagnerne udgjorde ca. 800.000kr, henholdsvis ca. 600.000kr.; og at, alle vandt et musikanlæg i den første kampagne.

Retten har i forbindelse med domsforhandlingerne beset de omtalte musikanlæg og smykker.

Kim Wilde har bl.a. forklaret, at han er direktør for Media Service A/S, der yder assistance til postordrevirksomheder. På grundlag af den pågældende postordrevirksomheds markedsføringsmateriale modtager Media Service A/S ordrer fra forbrugerne, udskriver fakturaer, sørger for pakning af varerne, som Media Service A/S ligger inde med, og videregiver pakkerne til den distributør, som postordrevirksomheden har valgt.

For dette arbejde fakturerer Media Service A/S postordrevirksomheden 15 – 18 kr. pr ordre. Der er efter hans erfaring i gennemsnit 4 – 8 %, der svarer på direct mail.

Markedsføringsmaterialet vedrørende musikanlægget blev udsendt af NN i efteråret 1998. Han kan bekræfte sin forklaring til politirapporten om, at materialet blev sendt til 160.000 husstande. Der er altid reklamationer i forbindelse med en kampagne, men der var ikke flere reklamationer i forbindelse med denne kampagne end i forhold til andre store kampagner.

Han anbefaler altid den pågældende postordrevirksomhed, at forbrugerne også har mulighed for at afhente tingene hos Media Service A/S, og det anbefalede han også NN.

Markedsføringsmaterialet vedrørende pengepræmierne og smykkerne blev ligeledes udsendt af NN og han kan bekræfte sin forklaring til politirapporten om, at det blev udsendt til 160.000 husstande. Der var tale om en skidt kampagne med mange ”døde samtaler”, idet Media Service A/S brugte meget tid på at besvare reklamationer og spørgsmål om materialets udformning.

Informationschef i Radiobranchen Ole Wernberg har bl.a. forklaret, at det er radiobranchens generelle vurdering, at der ved et ”musikanlæg med to højtalere” forstås et kombineret apparat, der indeholder flere funktioner såsom radio, båndoptager og CD – afspiller med stereogengivelse. Funktionerne kan være i separate dele eller samlet i en enhed, men apparatet skal for at leve op til betegnelsen ”musikanlæg” være stationært og tilsluttet 220 V. En ghettoblaster er ikke et ”musikanlæg”, da den er udstyret med en hank og derfor transportabel. Et musikanlæg koster fra 1.500 – 30.000 kr. afhængig af design og egenskaber. En fjernbetjening kan være meget avanceret eller meget simpel uden andre funktioner end tænd og sluk.

Det er hans opfattelse, at apparatet i den foreliggende sag er en simpel transistorradio på niveau med et stykke legetøj. Lyden er kritisabel, og der er ikke tale om stereo. Værdien er under 100 kr.

Direktør for Guldsmedefagets Fællesråd Kirsten Svellov bl.a. forklaret, at det er guldsmedebranchens opfattelse, at der ved et diamantsmykke eller emeraldsmykke forstås et smykke, hvor en diamant eller emerald (smaragd) er den væsentligste bestanddel. Diamanter findes i jorden som råsten, og først når råstenen er facetslebet, betegnes den i branchen som en diamant. Til bijouteri, der i branchen defineres som smykker af uædelt metal, anvendes aldrig ægte sten, men derimod glas som smykkesten.

De foreliggende smykker er blevet vurderet af gemmolog Torben Steffensen. Smykkestenene er affald fra slibning. Der er ikke foretaget nogen test af metallet for at fastslå indholdet af eventuelt ædelmetal, da smykkerne mangler stempler, og derfor må betragtes som uædle. Det vurderes, at smykkerne er uden værdi.

Anklagemyndigheden har bl.a. anført, at markedsføringen vedrørende musikanlægget indeholdt urigtige, vildledende og urimeligt mangelfulde oplysninger. Betegnelsen ”musikanlæg med to højtalere og fjernbetjening” kombineret med den måde, hvorpå præmien blev præsenteret for forbrugeren, gav det indtryk, at den pågældende var én blandt ganske få modtagere af materialet, der havde vundet en kostbar præmie, selvom alle modtagerne havde vundet den samme præmie, der reelt var en lille transistorradio af ringe kvalitet og værdi. Ved at sende præmien gratis til de forbrugere, der samtidig bestilte varer, er der henset til præmiens kostpris ydet en ulovlig tilgift af ikke ganske ubetydelig værdi.

Vedrørende fritidsjakken er der ydet en ulovlig tilgift på 188 kr., idet de forbrugere, der bestilte varer for over 350kr., fik jakken for 9,90 kr., selvom dens udsalgspris var 198 kr.

Ved udformningen af bestillingsskemaet er der anvendt en vildledende fremgangsmåde, idet forbrugere risikerede at afgive en bestilling på batterier, som de pågældende ikke ønskede. Denne form for salg ved passiv accept er i strid med markedsføringsloven.

Markedsføringen vedrørende præmiekonkurrencen indeholdt ligeledes urigtige, vildledende og mangelfulde oplysninger. Forbrugeren måtte, således som materialet var udformet sammenholdt med ordet ”kåring”, få den opfattelse, at den pågældende havde vundet 30.000 kr. og ikke blot et smykke af ringe værdi. Også betegnelsen ”diamant og emerald” – smykke er i strid med markedsføringsloven, idet der reelt er tale om bijouteri uden nævneværdig værdi. I forbindelse med den gratis fremsendelse af præmien til forbrugere, der bestilte varer, er der ydet en ulovlig tilgift.

Det indebærer tillige en overtrædelse af markedsføringsloven, at deltagelse i konkurrencen er købsbetinget. Det må i den forbindelse lægges til grund, at porto og ekspeditionsomkostninger ved distribution af smykkerne ikke beløber sig til 50 kr., og at der derfor reelt er tale om en betaling for selve produktet.

Tiltalte NN har haft kendskab til materialets indhold og udsendelse og kan som direktør og ene - anpartshaver i XX drages til ansvar herfor.

I mangel af oplysninger om den opnåede eller tilsigtede fortjeneste bør udmåling af straffen ske med udgangspunkt i de afholdte markedsføringsomkostninger og bør derfor fastsættes til en bøde på ikke under 750.000 kr.

Forsvareren har bl.a. anført, at markedsføringsmaterialet vedrørende musikanlægget ikke er i strid med markedsføringsloven. Det afgørende er, hvordan en forbruger opfatter begrebet ”musikanlæg”, og der kan derfor ikke lægges vægt på ekspertudsagn. Endvidere er det ikke rimeligt at forvente, at man helt gratis får et stort og dyrt anlæg. Det bestrides, at der er ydet en tilgift, idet anlægget kunne erhverves uden køb af varer, og idet anlægget i øvrigt var af ubetydelig værdi.

For så vidt angår fritidsjakken må det bero på en konkret vurdering, om en pris på 9,90 kr. er for lavt i forhold til den pris, som man ellers kunne erhverve jakken for.

Der er ikke anvendt en vildledende fremgangsmåde i forbindelse med salg af batterierne. Det er tydeligt med angivelsen af ”OBS” og iøjnefaldende skrift fremhævet, at forbrugeren skal fravælge produktet.

Materialet vedrørende præmiekonkurrencen er heller ikke i strid med markedsføringsloven. Det er ikke muligt ved en almindelig gennemlæsning at få den opfattelse, at man har vundet 30.000 kr. det fremgår tydeligt, at der er tale om to helt forskellige konkurrencer, og at man alene har kvalificeret sig til at deltage i konkurrencen om 30.000 kr., som man måske kan vinde.

Der er derfor ikke anført urigtige eller vildledende oplysninger om smykkerne, idet smykkestenene består af består af diamant og emerald. Det afgørende er, hvordan forbrugeren opfatter begrebet diamant -/ emeraldsmykke, og Guldsmedebranchens opfattelse heraf er derfor uden betydning. Indholdet af ædelmetal i smykkerne er ikke blevet undersøgt, og det er ikke bevist, at der er tale om bijouteri. Værdien af det enkelte smykke er kun 12 kr., og det bestrides derfor, at der er ydet en ulovlig tilgift.

Der er ikke tale om en købsbetinget konkurrence. Man behøver ikke købe varer for at få smykkerne eller for at deltage i konkurrencen om pengepræmierne.

Det overlades til retten at vurdere, om en eventuel overtrædelse af markedsføringsloven kan tilegnes tiltalte NN. Der foreligger ingen oplysninger om tiltaltes fortjeneste ved kampagnerne, og det bestrides derfor, at der er grundlag for en bøde i den størrelse, som anklagemyndigheden påstår.

Sø – og Handelsrettens afgørelse:

Med henvisning til anklageskriftets forhold 1, findes det efter ensartetheden og opstillingen af markedsføringsmaterialet, der alene adskiller sig ved den pågældende modtagers navn og vindernummer, og således bærer præg af en masseproduktion på grundlag af en simpel sammenfletning af navne og adresser, ubetænkeligt at lægge til grund, at alle modtagerne af dette materiale havde vundet den samme præmie. Dette understøttes også af oplysningerne fra NN om, at alle vandt et musikanlæg.

Efter forklaringen fra Ole Wernberg og efter rettens besigtigelse af musikanlægget er det rettens opfattelse, at det pågældende produkt ikke svarer til de forventninger, som markedsføringsmaterialet efter sin udformning stiller modtageren i udsigt.

Det lægges til grund, at forbrugere, der ikke ønskede at bestille varer, måtte betale 59 kr. for at modtage præmien. Det findes godtgjort, at udgifterne til porto og ekspedition ikke udgjorde de 59 kr., og henset til det oplyste om musikanlæggets værdi finder retten, at der i realiteten i dette tilfælde har været tale om en betaling for produktet.

Retten finder herefter, at det i anklageskriftets forhold 1 nævnte markedsføringsmateriale indeholdt urigtige, vildledende og urimeligt mangelfulde angivelser, som af de i anklageskriftet anførte grunde var egnede til at påvirke efterspørgslen af varer.

Det findes endvidere ved det fremlagte markedsføringsmateriale og det i øvrigt fremkomne bevist, at der har været reklameret med og ydet tilgift som beskrevet i anklageskriftets forhold 2, idet tilgiften til forbrugerne ikke kan anses for at have været af ganske ubetydelig værdi. Navnlig for så vidt angår fritidsjakken må der ved fastsættelsen af værdien i mangel af andre oplysninger lægges vægt på de oplysninger om udsalgsprisen, der fremgår af markedsføringsmaterialet.

For så vidt angår anklageskriftets forhold 3 er det efter bevisførelsen uklart, om formuleringen angår batterier til musikanlægget eller til andre varer. Det må imidlertid lægges til grund, at formuleringen også omfatter andre batteridrevne varer end musikanlægget. Da batterier i almindelighed ikke medfølger ved køb af batteridrevne produkter, da der ikke er forelagt retten oplysninger om prisen på batterierne, da det efter rettens opfattelse på tilstrækkelig tydelig måde er fremhævet, at batterier faktureres ekstra, og at forbrugeren skal foretage et fravalg, og da forbrugeren i den konkrete faktura, som er forelagt retten, ikke er faktureret for batterier og således rent faktisk har fravalgt levering heraf, findes anklagemyndigheden ikke tilstrækkelig at have godtgjort, at der foreligger en overtrædelse af markedsføringslovens § 2, stk. 3.

Det i anklageskriftets forhold 4 nævnte markedsføringsmateriale findes at have indeholdt urigtige, vildledende og urimeligt mangelfulde angivelser, som nærmere nævnt i anklageskriftets beskrivelse af dette forhold. Markedsføringsmaterialet var formuleret på en sådan måde, at modtageren måtte få den opfattelse, at den pågældende havde vundet 30.000 kr. Det var kun ved en meget nøje og skeptisk gennemlæsning og fortolkning af materialet, at man kunne forstå, at den vundne præmie kun var et smykke af langt mindre værdi.

Efter Kirsten Svellovs forklaring og rettens besigtigelse af de omhandlede diamant – og emeraldsmykker lægges det til grund, at smykkestenene er affaldssten af ringe kvalitet. Endvidere er der, henset til at smykkerne mangler stempler, ikke tale om ædelt metal, og smykkerne findes derfor samlet set at repræsentere en meget beskeden værdi.

På grundlag af den måde, hvorpå præmien er blevet præsenteret for modtageren, herunder betegnelsen: ”flot præmie”, måtte modtageren imidlertid få den opfattelse, at den pågældende havde vundet noget, der havde en værdi af ikke under 150 kr., hvilket efter det oplyste, var urigtigt og vildledende.

Der findes på baggrund af det fremlagte markedsføringsmateriale og det i øvrigt fremkomne bevist, at der som anført i anklageskriftets forhold 5 er reklameret med og ydet en tilgift af ikke ganske ubetydelig værdi.

Under henvisning til udformningen af markedsføringsmaterialet finder retten af de grunde, der er anført i anklageskriftets forhold 6, at deltagelse i konkurrencen var betinget af, at den pågældende modtager købte varer hos eller fremsendte 50 kr. til XX.

Tiltalte NN var direktør og eneanpartshaver for XX da forholdene 1 – 2 og 4 – 6 blev begået, og han var efter det oplyste idémanden til markedsføringsmaterialet, der påført hans underskrift blev udsendt med hans viden. Det findes derfor ubetænkeligt at anse ham for gerningsmand til de nævnte forhold.

Det lægges til grund, at markedsføringsmaterialet i de to kampagner samlet blev udsendt til i hvert fald ca. 320.000 husstande. Efter et samlet skøn over den opnåede eller tilsigtede fortjeneste, herunder markedsføringsomkostningerne, fastsættes straffen efter markedsføringslovens § 22, stk.3, jf. § 2, stk.1, § 6, stk.1 og § 9 stk. 1, til en bøde på 1 mio. kr. med en forvandlingsstraf af hæfte i 60 dage.

THI KENDES FOR RET:

Tiltalte NN straffes med en bøde på 1 mio. kr. Forvandlingsstraffen er hæfte i 60 dage.

Tiltalte betaler endvidere de ham vedrørende sagsomkostninger.

Poul Wentzel, Bjarne Møgelhøj Elmer.
Kirsten Nielsen, Peter Møgelvang-Hansen

(sign.)

Udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v Sø – og Handelsretten, den 23/04 - 01