Afgørelse

Sagsnummer
18/04369

Lovgivning

  • Tobaksreklameloven og lov om elektroniske cigaretter

Bøder på 400.000 kr. til en butikskæde og en tobaksproducent for overtrædelse af forbuddet mod tobaksreklame

Butikskæden og tobaksproducenten betalte hver en bøde på 400.000 kr. efter at Forbrugerombudsmanden havde politianmeldt selskaberne.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte selskaberne for i en periode fra 1. september 2014 til 1. februar 2016 at have overtrådt forbuddet mod tobaksreklame.

Tobaksvarer må ikke blive fremhævet eller på anden måde promoveret. Det er reklame i strid med tobaksreklameloven, der forbyder alle former for tobaksreklame.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at de cigaretbokse, som butikskæden havde haft bag disken i 139 butikker havde en sådan størrelse og udformning, herunder lys, grafik og farvesammensætning, at de udgjorde reklame for cigaretter. Det var det samlede indtryk af cigaretboksene, der var afgørende for Forbrugerombudsmandens vurdering.

Selskaberne vedkendte sig ansvaret og de vedtog hver en bøde på 400.000 kr.