Podcast

Parkering

Har du modtaget en kontrolafgift, som du mener er uberettiget? Eller har du troet, at du kunne parkere gratis i to timer, men alligevel fået en kontrolafgift? I dagens afsnit af Forbrugerombudsmandens podcast tager vi fat på et emne, som berører mange forbrugere – nemlig parkering.

Har du modtaget en kontrolafgift, som du mener er uberettiget? Eller har du troet, at du kunne parkere gratis i to timer, men alligevel fået en kontrolafgift? I dagens afsnit af Forbrugerombudsmandens podcast tager vi fat på et emne, som berører mange forbrugere – nemlig parkering. Vi dykker ned i, hvilke regler både parkanter og parkeringsselskaber skal overholde, og svarer på, hvorfor det er så vigtigt, hvad der står på parkeringsskiltene. Vi kigger nærmere på både reglerne, typiske faldgruber og aktuelle problemstillinger. Bliv klogere på parkeringsreglerne og få gode råd til, hvordan du navigerer i særligt privat parkering, og hvilke klagemuligheder du har som forbruger.

Vært: Christian Poll
Gæst: Sofie Kyllesbech Andersen
Produktion: Christian Poll og Sabrina Amtrup

Hent transskribering af podcasten (pdf)

Om Forbrugerombudsmandens Podcast

Forbrugerombudsmandens Podcast hjælper virksomheder og andre interesserede med at forstå markedsføringsloven og andre forbrugerbeskyttende regler.

Værterne Sabrina Amtrup og Christian Poll giver – sammen med kollegaer fra Forbrugerombudsmanden – lytterne et indblik i Forbrugerombudsmandens arbejde. Med konkrete råd og eksempler fra praksis gennemgår de, hvad virksomheder skal være opmærksomme på i deres markedsføring for at holde sig inden for lovens rammer. 

Podcasten er udarbejdet af Forbrugerombudsmanden - en uafhængig myndighed, der fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning, især ud fra hensynet til forbrugerne.