Forbud mod vildledning

Priser og besparelsesudsagn

Virksomheder skal give korrekte prisoplysninger, fordi prisen er et væsentligt parameter, når forbrugerne skal sammenligne produkter og for at sikre fair konkurrence mellem virksomhederne.

Tilbudspriser

Præcisering af før-/nupriser i Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring

I Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring er det præciseret, at markedsføring af før-/nupriser ikke er vildledende, hvis

 

- førprisen har været gældende i “en længere periode”, umiddelbart inden prisen på varen er blevet sat ned. En periode på 30 sammenhængende dage anses for at være ”en længere periode”, og

- nuprisen markedsføres som et tilbud i ”en kort periode”, hvilket som udgangspunkt er 10 dage.

 

Det er eksempelvis vildledende markedsføring at sætte prisen kunstigt op i 30 dage med det formål at sælge varen som “udsalg”, ”nedsat”, ”rabat” osv. Hvis en vare fx gennem året har kostet 1.000 kr., og den bliver sat op til 1.500 kr. i 30 dage for herefter at komme på “udsalg” til 1.000 kr. igen, er der tale om vildledning, som er ulovlig.

 

Der er undtagelser til reglerne for før-/nupriser, når det kommer til varer som forældes eller forringes hurtigt, introduktions- og åbningstilbud, mængderabatter og kombinationstilbud/pakkepriser.

Retningslinjer

Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring

Læs Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring

Når du klager til Forbrugerombudsmanden over prismarkedsføring har vi brug for, at du medsender dokumentation, hvor tidspunktet og datoen tydelig fremgår.

Dokumentation kan fx være screenshots og billeder, der er taget på din mobiltelefon eller din computer. 

Det er ikke nok kun at sende et link, da priserne på fx en hjemmeside hurtigt kan ændre sig.

Link til Forbrugerombudsmandens klageformular

 

 

 

Kvikguide

Priser med eller uden moms?

Læs Forbrugerombudsmanden kvikguide om moms

Den er erhvervsdrivende skal oplyse, hvornår et tilbud begynder samt den laveste pris, som den erhvervsdrivende har anvendt for varerne i løbet af de seneste 30 dage forud for kampagnen. Herudover skal andre væsentlige oplysninger om tilbuddet også angives, fx tidsmæssige eller geografiske begrænsninger.

Nej, den laveste pris de seneste 30 dage for den enkelte vare skal ikke fremgå af markedsføringen af rabatkampagnen. Den laveste pris de seneste 30 dage skal dog fremgå af prisskiltet eller hyldeforkanten – eller produktsiden, hvis det er en webshop – for den enkelte vare.

Ja, den laveste pris de seneste 30 dage for de varer, der fremgår af markedsføringen, skal fremgå af selve markedsføringen, og også af prisskiltet, hyldeforkanten eller kategorisiden for den pågældende vare.

Udgangspunktet er, at hvis rabatten gives på faktura/bonbeløbet, skal den laveste førpris på de enkelte varer, der indgår i købet, ikke angives. Men hvis den enkelte vare koster det samme eller mere end det beløb, der udløser rabatten, er tilbuddet samtidigt en nedsættelse af prisen på den enkelte vare med 20 % af butikkens normalpris. På sådanne varer skal butikken derfor oplyse den laveste pris, som varen har været udbudt til salg til i en periode på mindst 30 dage forud for kampagnen, jf. prismærkningsbekendtgørelsens § 9 a, stk. 1. 

Ja, så længe forbrugeren ikke bliver vildledt. Dette kan eksempelvis gøres ved at overstrege den tidligere pris og angive nu-prisen.

Nej, dette eksempel kan skabe forvirring om varens normalpris samt aflede forbrugerens opmærksomhed fra den laveste pris de sidste 30 dage og er dermed i strid med markedsføringslovens forbud mod vildledning.  

Tilbudsprisen må kun markedsføres som et tilbud i ”en kort periode”, hvilket som udgangspunkt er 10 dage. For varer, som forældes eller forringes hurtigt, er det 5 dage. For udsalg og tilbud, hvor tilbudsprisen bliver sammenlignet med normalprisen (fx ”Før 100 kr., nu kun 75 kr.”, eller ”Spar 25 %”) gælder det, at varen skal have været til salg til normalprisen i minimum 30 sammenhængende dage, inden den bliver sat på udsalg. For varer, som forældes eller forringes hurtigt, er det dog 14 dage.

En tilbudsperiode kan vare længere end 10 dage, hvis virksomheden i starten af tilbudsperioden gør opmærksom på varigheden heraf. Tilbudsperioden kan dog aldrig vare længere end halvdelen af varigheden af den periode, hvori normalprisen har være gældende. Hvis fx en bil har haft sin normalpris i 6 måneder, kan tilbudsperioden maksimalt være 3 måneder.

Varer, som på grund af deres fysiske sammensætning og egenskaber risikerer at blive uegnet til salg inden for 30 dage, samt andre varer med en holdbarhed på op til 14 dage, fx ferske fødevarer, drikkevarer med korte udløbsfrister og afskårne blomster, anses for at blive forringet eller forældet hurtigt.

Ja, hvis oplysningen er tydelig, og forlængelsen i øvrigt ikke betyder, at tilbudsperioden overstiger halvdelen af den periode, hvori normal/før-prisen har været gældende. Hvis fx en vaskemaskine har haft sin normalpris i 6 måneder, kan tilbudsperioden maksimalt være 3 måneder.

Ja. Det er tilladt, så længe virksomheden ikke giver indtryk af, at der ved den ekstra nedsatte pris er tale om en ”her og nu besparelse”. Slutspurtsprisen skal sammenlignes med den normalpris, der var gældende umiddelbart inden den første nedsættelse, jf. prismærkningsbekendtgørelsens § 9 a, stk. 3. Hvis en bluse, som har haft en normalpris på 300 kr. og har været markedsført til en tilbudspris på 200 kr., sættes yderligere ned til 100 kr. i forbindelse med en slutspurt, skal virksomheden angive 300 kr. som normalprisen.

Ja, indtil den er udsolgt.

Der kan ikke sættes en fast grænse for, hvor længe et ophørsudsalg må vare, men hvis det har varet i mere end 3 måneder, vil der blive stillet skrappere krav til dokumentationen for, at forretningen rent faktisk lukker. Der må ikke tilføres nye varer til et ophørsudsalg, så derfor vil ophørsudsalget senest ophøre, når varerne, som var til stede i butikken eller på lageret, da ophørsudsalget startede, er solgt ud. Man må i øvrigt kun benytte udtryk som ”ophørsudsalg”, hvis der er sikkerhed for, at forretningen lukker.

Ja, forudsat at normalprisen er den laveste pris de seneste 30 dage hos hovedbutikken.

Ja, forudsat at outlet-butikken og hovedbutikken er to forskellige butikker. 

Ja, der er intet, der forbyder virksomheder fx at markedsføre og sælge deres produkter billigere på nettet end i den fysiske butik.

Det forudsætter dog, at det er klart og tydeligt oplyst, hvilke priser og hvilken prismarkedsføring der gælder hvor.

 

Betegnes markedsføring af varer som en tilbudsavis, er der en formodning for, at forbrugerne vil opfatte de priser, der er anført i tilbudsavisen som tilbud, medmindre det er tydeligt, at tilbudsavisen også markedsfører varer, som ikke er på tilbud. 

Hvis en virksomhed bruger et udtryk som fx ”tilbudspriser” eller ”kampagnepriser” eller på anden måde giver indtryk af, at prisen på den pågældende varer tidligere har været højere, skal virksomheden altid oplyse den laveste pris, som varen har været udbudt til salg til i en periode på mindst 30 dage forud for kampagnen, jf. prismærkningsbekendtgørelsens § 9 a, stk. 1.

Hvis virksomheden bruger udtryk som fx ”kun”, ”lav pris” eller ”chokpriser”, som ikke nødvendigvis indicerer en prisnedsættelse, skal der være tale om et særligt godt køb. Virksomheden må med andre ord ikke bruge salgsfremmende udtryk som blikfang, der ikke har reelt indhold. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om et udtryk giver indtryk af en prisnedsættelse.

En virksomhed skal tage forbehold for begrænset mængde, når den ud fra et kommercielt skøn må forvente, at den ikke kan imødekomme forbrugernes efterspørgsel på slagtilbuddet. Virksomheden skal ved dette skøn lægge vægt på produktets art, kvalitet og pris samt omfanget af den reklame, der er gjort for tilbuddet. Virksomheden skal også lægge vægt på, om den tidligere har været udsat for leverandørsvigt med samme leverandør, om et tilsvarende produkt tidligere har været udsolgt på meget kort tid, og om der er tale om en udpræget sæsonvare.

Kunderne må ikke risikere at gå forgæves efter et tilbud. Virksomheden har derfor pligt til at have varerne klar til kunderne på det tidspunkt, tilbuddet starter.

Virksomheden skal overholde de vilkår, der er beskrevet i markedsføringen. Derfor skal tilbuddet starte på det tidspunkt, der er oplyst i reklamer og annoncer, og ikke før. Selvom virksomheden har taget forbehold for begrænset mængde i annoncen, er virksomheden ikke fritaget for ansvar, hvis varerne er blevet udsolgt, allerede inden den annoncerede tilbudsperiode begynder. Hvis det er tilfældet, vil markedsføringen af tilbuddet kunne være vildledende og kan straffes med bøde.

Ja, men det skal være tydeligt for forbrugeren, hvad prisen dækker over. Hvis en butik viser et billede af en vare sammen med en pris/tilbud, skal der være overensstemmelse mellem billede og tekst/tale. Der må ikke være tvivl om, hvor meget af det på billedet der er omfattet af den angivne pris. Hvis der ikke er præcis overensstemmelse, skal det tydeligt oplyses. Fx må en bil gerne vises med ekstraudstyr og et køkken gerne vises med hårde hvidevarer, hvis det tydeligt fremgår af markedsføringen, at ekstraudstyret/de hårde hvidevarer ikke er inkluderet i den oplyste pris.

Hvis en forretning markedsfører et udsalg med udsagn som ”udsalg - spar 20 %” uden at oplyse, hvilke varer der er en del af udsalget, må forbrugerne gå ud fra, at det gælder alle varer i butikken. Hvis besparelsen på de 20 % ikke gælder alle varer, vil der være tale om vildledende markedsføring.

En butik skal altså tydeligt oplyse, hvis tilbuddet ikke gælder alle varer, eller hvis der er andre begrænsninger, da forbrugerne ellers nemt får indtrykket af, at tilbuddet er bedre, end det reelt er.

Hvis en virksomhed skjuler væsentlige oplysninger eller præsenterer dem på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller i øvrigt uhensigtsmæssig måde, anses det som en ”udeladelse af væsentlig information”, hvilket er i strid med markedsføringslovens § 6.

Butikken skal også oplyse den laveste pris, som de enkelte varer har været udbudt til salg til i en periode på mindst 30 dage forud for udsalget (”førpris”). Dette kan eksempelvis gøres ved at sætte prismærkater på de enkelte varer, hvor førprisen fremgår.

Ja, forudsat sparbudskabet er ledsaget af en oplysning om, hvad den laveste pris har været i den lokale butik inden for de seneste 30 dage.

Når et produkt omtales som ”gratis” el. lign., må forbrugeren forvente, at det er uden vederlag fra forbrugeren i form af penge eller andre former for modydelse. Hvis de erhvervsdrivende tilbyder et ”gratis” (el.lign.) produkt mod indsamling af forbrugerens personoplysninger, betragtes disse som en modydelse fra forbrugeren. Dette kan være væsentligt for forbrugeren at vide, og det skal derfor udtrykkeligt oplyses. Markedsføring af produkter som ”gratis” uden tydeligt at forklare forbrugerne, hvordan deres præferencer, personoplysninger og brugergenereret indhold vil blive anvendt, vil være en vildledende udeladelse og/eller handling efter markedsføringsloven og desuden et muligt brud på databeskyttelseslovgivningen.

En virksomhed kan vælge kun at sælge et vist antal af en bestemt vare pr. kunde til den oplyste tilbudspris. Det kaldes mængdebegrænsning, og det er tilladt. Virksomheden skal dog tydeligt oplyse forbrugerne om, at der er tale om et tilbud med mængdebegrænsning.

Når en butik markedsfører et tilbud i form af en mængderabat som fx ”1 stk. 200 kr., 2 stk. 300 kr.”, har man ikke krav på at få den tredje til 150 kr. Et sådan tilbud er baseret på, at man køber to eksemplarer af varen. Hvis man køber 3 stk. af varen, køber man principielt de 2 til tilbudspris og den tredje til normalpris.

Nej – som udgangspunkt afbryder mængderabatter og kombinationstilbud ikke referenceperioden. Det forudsætter dog, at normalprisen pr. enhed, der refereres til i markedsføringen, har været gældende i en længere periode (mindst 30 sammenhængende dage), umiddelbart forud for annonceringstidspunktet. Det indebærer bl.a., at en butik ikke må markedsføre en sådan mængderabat, hvis enhedsprisen for den pågældende vare har været nedsat med angivelse af en besparelse i forhold til normalprisen (fx ”før/nu”) inden for de seneste 30 dage.

Ved mængderabatter skal normalprisen således angives som varens stk. pris svarende til den laveste pris de seneste 30 dage.

Fsva. kombinationstilbud gælder, at når der angives én samlet pris for de produkter, der indgår i tilbuddet, må den samlede pris for disse kun sammenlignes med summen af priserne for de enkelte produkter, hvis disse hver for sig har været udbudt til salg i en længere periode umiddelbart inden tilbuddet.

Der gælder principielt ingen tidsbegrænsning for, hvor længe en virksomhed må markedsføre en mængderabat og/eller et kombinationstilbud.

Pga. de særlige salgsrestriktioner, der gælder ved fyrværkeri, vil fyrværkeri dog kunne markedsføres i kombinationstilbud, hvori forskellige fyrværkeriprodukter indgår, og med mængderabat uden overholdelse af referenceperioderne, forudsat produkterne ved mængderabat kan købes enkeltvis og ved kombinationstilbud hver for sig i samme butik.

Eksempelvis kan nævnes følgende eksempler på rabatter:

  • Køb for minimum 300 kroner torsdag, fredag eller lørdag, og få en voucher, der udløser 20% rabat på dit indkøb xx-dag eller yy-dag
  • Du får et rabatmærke, hver gang du handler for 50 kr. i din butik i perioden xx. dato til og med yy. dato. Handler du fx for 150 kr., får du 3 rabatmærker, du kan sætte ind i dit samlehæfte. Saml nok mærker til at få enten 5, 10 eller 15 % rabat på dit køb, og brug din rabat enten xx-dag eller yy-dag.
  • Køb for minimum 500 kr. i dagene xx – yy, og modtag en voucher, der giver dig 100 kr. i rabat i perioden xx -yy, når du handler for minimum 300 kroner

Er disse eksempler omfattet af prismærkningsbekendtgørelsens § 9 a?

Svar:

Sådanne rabatordninger anses for at være personaliserede prisnedsættelser, og falder derfor uden for anvendelsesområdet for § 9 a i prismærkningsbekendtgørelsen. Prisen på baggrund af denne rabat skal derfor ikke angives som referencepris i de efterfølgende 30 dage.

Influenceres rabatkoder på sociale medier er ikke personlige rabatkoder. Der er typisk tale om en rabatkode, der i realiteten meddeles forbrugerne generelt, idét rabatkoden kan bruges af flere. Der er derfor ikke tale om reelt personaliserede prisnedsættelser, og rabatkoden er derfor en meddelelse om prisnedsættelse. En butiks fremtidige prisnedsættelser på hjemmesiden, skal derfor angive 20%-rabatprisen som den laveste pris de seneste 30 dage, jf. prismærkningsbekendtgørelsens § 9 a, stk. 1. 

 

Rabatkoder sendt ud til en butiks nyhedsmailsmodtagere er ikke personlige rabatkoder. Der er typisk tale om en rabatkode, der i realiteten meddeles forbrugerne generelt, idét rabatkoden kan bruges af flere. Der er derfor ikke tale om reelt personaliserede prisnedsættelser, og rabatkoden er derfor en meddelelse om prisnedsættelse. En butiks fremtidige prisnedsættelser på hjemmesiden, skal derfor angive 20%-rabatprisen som den laveste pris de seneste 30 dage, jf. prismærkningsbekendtgørelsens § 9 a, stk. 1. 

Udtryk som ”Skarp pris”, ”Stærk pris”, Kun”, ”Chokpris”, ”Super billigt”, ”Bedste priser”, ”(Fast) lavpris ”, ”Discountpris”, ”Spotpriser”, er udtryk, der ikke i sig selv giver indtryk af,  at varerne tidligere har kostet noget mere. De vil derfor som udgangspunkt kunne anvendes uden at oplyse om en tidligere førpris.

Hvis brugen af udtrykkene i den konkrete sammenhæng direkte eller indirekte giver indtryk af, at priserne er nedsat, stilles krav om oplysning om den tidligere førpris, jf. prismærkningsbekendtgørelsens § 9a. Det gælder fx således, at hvis der er sat tidsmæssige begrænsninger på priserne, eksempelvis ”månedens skarpe priser”, ” ugens stærke priser”, ”månedens pris”, ”fødselsdagspris”, og lign., vil det af gennemsnitforbrugeren blive opfattet som om, at de varer, der markedsføres under overskrifterne, er billigere, end de hidtil har været, og at priserne derfor er nedsat. I disse tilfælde skal den lavest tilgængelige førpris indenfor de seneste 30 dage derfor oplyses.

Relaterede sager

Se alle