Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
1107/5-95

Lovgivning

  • 1

Branchetilsynets stikprøvekontrol

Telekommunikationsindustriens branchetilsyn gennemførte efter en tv-udsendelses afsløring af ringe efterlevelse af reglerne for overtakserede sms-tjenester en stikprøvekontrol af markedet.

Branchen konstaterede, at godt halvdelen af udbyderne ikke kender eller følger reglerne. Efter branchetilsynet indgriben skete der efterfølgende de fornødne tilretninger.

Branchen vil fremover foretage mindst 200 stikprøvekontroller fordelt over året samt reagere på klager vedrørende tjenester, der overtræder reglerne. Branchen har lavet procedurer, der sikrer en hurtig håndtering af klagerne.

Forbrugerombudsmanden har anerkendt TI´s arbejde og initiativer for at sikre efterlevelsen af lovgivningen og branchens egen rammeaftale. Forbrugerombudsmanden har samtidig understreget, at der med den ny bestemmelse i markedsføringslovens regel om børn og unge, § 8, er grund til at være opmærksom på, at der tages særligt hensyn til børn og unge ved indretningen og markedsføringen af indholdstakserede tjenester.