Opkrævning af 30.829,50 for brug af indholdstakserede tjenester

En far gav sin 9-årige søn en mobiltelefon i fødselsdagsgave og tegnede samtidig et abonnement, der inkluderede fri sms og taletid for et bestemt beløb. Sønnen fik at vide, at han frit kunne bruge sms, men at han ikke skulle tale for meget i telefonen.

Sønnen spillede sammen med 3 andre drenge på 8, 11 og 12 år et ”stjernekrigsspil”, DarkOrbit, som blev udbudt på nettet af en tysk udbyder. Spillet var på dansk. Spillet kunne spilles uden betaling, men hvis drengene ville klare sig bedre i forhold til andre spillere, kunne de købe ”Uridium”, der satte dem i stand til at erhverve våben. ”Uridium” blev betalt ved brug af overtakserede tjenester. Havde drengene ikke spillet i en periode, modtog de pr. e-mail opfordringer til at vende tilbage til spillet.

Børnene kunne oprette sig som brugere af spillet ved at oplyse, at de var12 år eller derover. Ifølge de 11 sider lange forretningsvilkår skulle brugerne imidlertid være 18 år eller have samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, for at deltage i spillet. Tilsyneladende foretog udbyderen sig intet for at sikre, at spillerne var myndige, eller at umyndige havde samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden til at oprette sig som brugere af spillet.

Da faderen modtog regningen klagede han til teleudbyderen, der afviste klagen. Herefter henvendte forældrene sig til Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden rettede henvendelse til teleudbyderen for at få teleudbyderens bemærkninger til klagen. Forbrugerombudsmanden oplyste i den forbindelse, at umyndige er beskyttet af værgemålslovens regler. Det følger af disse regler, at umyndige ikke kan forpligte sig ved retshandler. Spørgsmålet var derfor, om faderen, som havde overladt telefonen til sin søn, hæftede for sønnens køb af tjenester til det pågældende spil.

Forbrugerombudsmanden pegede først og fremmest på, at abonnenten ifølge abonnementsvilkårene kun hæftede for betaling af indholdstakserede tjenester, der leveres til mobiltelefonen. De købte ydelser var imidlertid blevet leveret til et spil på nettet.

Sønnens brug af telefonen til betaling af et spil på nettet rejste endvidere spørgsmål om uberettiget anvendelse af telefonen som betalingsmiddel.

Forbrugerombudsmanden oplyste i den forbindelse, at når telefon bruges til betaling af ydelser, der leveres af andre end teleudbyderen, er der tale om en betalingstjeneste omfattet af betalingstjenestelovens regler. Efter betalingstjenestelovens § 62 sammenholdt med § 61, hæfter udbyderen af betalingstjenesten (teleselskabet) som udgangspunkt for andres uberettigede anvendelse af betalingsinstrumentet. Kun hvor der er anvendt ”en til betalingsmidlet hørende personlig sikkerhedsforanstaltning” (eller evt. en underskrift) kan abonnenten i særlige situationer hæfte for en del af det misbrugte beløb, jf. betalingstjenestelovens § 62, stk. 2, stk. 3, og stk. 6. (selvrisikoregler)

Endelig pegede Forbrugerombudsmanden på, at det passerede kunne rejse spørgsmål om i det konkrete tilfælde at tilsidesætte vilkåret om hæftelse som urimeligt efter aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Teleselskabet meddelte Forbrugerombudsmanden, at selskabet nu har indført en ”saldosikring”, der gør, at en kunde over en periode på 30 dage ikke vil kunne bruge for mere end 2.500 kr. På den baggrund og i lyset af praksis vedrørende indholdstakserede sms’er, valgte teleselskabet at kreditere hele det opkrævede beløb.