Øvrige nyheder
Elselskaber og detailhandlere skal være varsomme med samarbejder om at tilbyde elaftaler i detailbutikker
Forbrugerombudsmanden har i en række sager haft anledning til at vurdere lovligheden af en særlig samarbejdsmodel mellem elselskaber og detailhandlere. Samarbejdsmodellen indebærer, at forbrugere bliver tilbudt en elaftale med et elselskab i forbindelse med forbrugernes køb af andre produkter i detailbutikker. Forbrugerombudsmanden har konstateret, at samarbejdsmodellen gør det vanskeligt at overholde forbrugerbeskyttende lovgivning.
Forbrugerombudsmanden modtager fortsat klager vedrørende en særlige samarbejdsmodel, der går ud på, at detailhandlerens butiksassistenter tilbyder rabat til forbrugere på køb af varer i detailbutikken mod, at forbrugeren accepterer at indgå eller ændre en elaftale med elselskabet, som detailhandlerne har en samarbejdsaftale med.
Forbrugerombudsmanden har konstateret, at der er flere udfordringer ved samarbejdsmodellen. I praksis er det svært at udforme og administrere samarbejdsmodellen på en måde, som sikrer overholdelse af særligt forbrugeraftalelovens og markedsføringslovens regler.
Når aftaleindgåelsen mellem forbrugeren og elselskabet sker i en detailbutik, er det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vanskeligt for elselskabet at sikre, at detailhandlerens butiksassistenter sørger for at give de oplysninger om aftalen, som elselskabet er forpligtet til at give efter forbrugeraftalelovens regler. Det er ikke tilstrækkeligt til at overholde reglerne, at butiksassistenterne instrueres i at give forbrugerne mundtlig information om elaftalens vilkår og/eller udlevere en fysisk kopi af aftalens vilkår.
Det vil desuden efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være svært for elselskabet at sikre, at der i butikken ikke bliver sagt, gjort eller undladt noget, der kan vildlede forbrugerne.
Endvidere kan udsigten til en rabat på forbrugerens aktuelle køb i en detailbutik udgøre en upassende påvirkning af forbrugeren i strid med markedsføringslovens regler. Når forbrugeren påvirkes på denne måde, kan det svække forbrugerens dømmekraft i forhold til beslutningen om at indgå en elaftale. I detailbutikken befinder forbrugeren sig i en anden købssituation, hvor vedkommendes tanker netop ikke er på indgåelse af en elaftale. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil det kunne være udnyttelse at præsentere forbrugeren for en elaftale i en sådan sårbar situation, hvor forbrugeren kan føle presset til at indgå elaftalen hurtigt nu og her. Desuden kan forbrugeren være fristet af at modtage en rabat på sit aktuelle køb af en helt anden vare.
Det er derfor Forbrugerombudsmandens umiddelbare vurdering, at det vil kunne være i strid med god markedsføringsskik og god erhvervsskik at sælge en elaftale i en situation, hvor forbrugeren bliver tilbudt en rabat på en anden vare imod straks at indgå elaftalen, når forbrugeren ikke har mulighed for at undersøge, hvorvidt aftalen er i forbrugerens interesse.
Forbrugerombudsmanden har i to tidligere sager indskærpet markedsføringslovens forbud mod vildledning og forbrugeraftalelovens regler om oplysningspligt overfor elselskaber og detailbutikker i samarbejdet. I begge sager havde butiksassistenter ikke tilstrækkeligt oplyst forbrugerne om den elaftale, som forbrugerne indgik for at få en rabat på sit køb af en vare i detailbutikken.
Forbrugerombudsmand Torben Jensen siger:
Der er flere aspekter ved samarbejdsmodellen, som kan gøre den vanskelig at gennemføre i praksis inden for lovens rammer. Forbrugerne risikerer at blive vildledt eller føle sig presset til at indgå en ny elaftale, som de reelt ikke ønsker, og de får ofte heller ikke de oplysninger om elaftalen, som de skal efter loven. Derfor vil jeg anbefale elselskaber og detailhandlere at være varsomme med denne type samarbejder.
Læs Forbrugerombudsmandens vurderinger i konkrete sager om samarbejder mellem elselskaber og detailhandlere:
Derudover har Forbrugerombudsmanden afgivet en forhåndsbesked om et elselskabs påtænkte salg- og markedsføringstiltag om samarbejde med detailhandlere (sagsnummer 24/09575).
Lovgrundlag:
Aftaleloven
Selvom der som udgangspunktet er aftalefrihed i dansk ret, indeholder aftaleloven nogle regler, der skal sikre særligt forbrugere mod urimelige aftaler og vilkår, når de handler og indgår aftaler med virksomheder. Det følger således af aftaleloven, at sådanne aftaler og aftalevilkår som udgangspunkt er ugyldige og kan tilsidesættes.
Aftalelovens kapitel 3 indeholder en række regler om ugyldige viljeserklæringer, bl.a. i § 30 om svig, § 31 om udnyttelse, § 32 om fejltagelse og vildfarelse, § 33 om almindelig hæderlighed og § 36 om urimelighed.
Dertil kommer den almindelige forudsætningslære om bristede forudsætninger og de særlige regler om forbrugeraftaler i aftalelovens kapitel 4, herunder aftalelovens § 38 c, stk. 1, om urimelige aftaler og vilkår i aftaler mellem forbrugere og erhvervsdrivende.
Markedsføringslovens bestemmelser om god markedsføringsskik og god erhvervsskik samt forbud mod vildledning og utilbørlig påvirkning
Ifølge markedsføringslovens § 3, stk. 1 og § 4 skal erhvervsdrivende udvise god markedsføringsskik samt i sin handelspraksis over for forbrugerne udvise god erhvervsskik. En erhvervsdrivendes overtrædelse af forbrugerbeskyttelseslovgivningen vil som udgangspunkt være i strid med god markedsføringsskik og erhvervsskik.
Ifølge markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, må en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke vildlede i kraft af sin fremstillingsform eller ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger. Væsentlige oplysninger må heller ikke præsenteres på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.
Efter markedsføringslovens § 7, stk. 1, må en erhvervsdrivende i sin handelspraksis ikke benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, der er egnet til væsentligt at indskrænke forbrugerens valgfrihed i forbindelse med et produkt. Ved ”utilbørlig påvirkning” skal forstås udnyttelse af en magtposition i forhold til forbrugeren til at udøve pres selv uden anvendelse eller trusler om anvendelse af vold på en måde, som væsentligt begrænser forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning, jf. markedsføringslovens § 2, nr. 11.
Efter markedsføringslovens § 8. stk. 1, er det en betingelse for, at der er handlet i strid med markedsføringslovens §§ 5-7, at vildledningen egner sig til at få forbrugeren til at træffe en beslutning, som denne ellers ikke ville have truffet.
Overtrædelse af markedsføringslovens § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, kan straffes med bøde, jf. markedsføringslovens § 37, stk. 3.
Forbrugeraftalelovens og elleveringsbekendtgørelsens regler om oplysningspligt
Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, opregner en række pligtoplysninger, som en erhvervsdrivende skal give en forbruger, inden den erhvervsdrivende indgår en aftale med forbrugeren uden for den erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg.
Ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted skal de i § 8, stk. 1, nævnte oplysninger gives på papir eller, hvis forbrugeren samtykker hertil, på et andet varigt medium, jf. forbrugeraftalelovens § 10, stk. 1. Oplysningerne skal være letlæselige og udfærdiget på et klart og forståeligt sprog. Den erhvervsdrivende skal udlevere en kopi af den underskrevne aftale eller en bekræftelse heraf på papir eller, hvis forbrugeren samtykker hertil, på et andet varigt medium, jf. § 10, stk. 2.
Ved aftaler indgået ved fjernsalg skal de i § 8, stk. 1, nævnte oplysninger gives eller stilles til rådighed for forbrugeren under anvendelse af midler, der er tilpasset den anvendte fjernkommunikationsteknik, jf. forbrugeraftalelovens § 11, stk. 1. Hvis oplysningerne gives på et varigt medium, skal de være letlæselige.
Hvis aftalen indgås ved hjælp af en fjernkommunikationsteknik, som giver begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne, skal den erhvervsdrivende forud for aftalens indgåelse mindst give oplysning om den erhvervsdrivendes identitet samt oplysningerne nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1, 6, 7, 11 og 19, jf. § 11, stk. 2.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor omfattende og detaljerede oplysninger den erhvervsdrivende skal tilvejebringe, idet kommunikationsteknikken og varernes eller tjenesteydelsernes art bør indgå i denne vurdering. Ved komplicerede varer og tjenesteydelser vil kravene til omtalen af varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber derfor være større end ved ukomplicerede varer og tjenesteydelser.
Har den erhvervsdrivende ikke givet forbrugeren oplysning om eventuelle yderligere omkostninger eller andre udgifter, jf. § 8, stk. 1, nr. 6 og 7, er forbrugeren ikke forpligtet til at betale disse omkostninger eller udgifter, jf. forbrugeraftalelovens § 9, stk. 3.
Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at forbrugeraftalelovens oplysningskrav er opfyldt, jf. forbrugeraftalelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.
Overtrædelse af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 1-5, 8-13 og 16-24, kan straffes med bøde, jf. forbrugeraftalelovens § 34, stk. 1.
Manglende overholdelse af forbrugeraftalelovens bestemmelser, herunder bestemmelserne om den erhvervsdrivendes oplysningspligt, vil desuden kunne udgøre en overtrædelse af god markedsføringsskik.
Elleveringsbekendtgørelsens § 3 fastsætter en tilsvarende oplysningspligt specifikt for kontrakter om levering af elektricitet. Ifølge bestemmelsen skal betingelserne i kontrakten være velkendte på forhånd, rimelige, gennemsigtige og klart forståelige. Der skal gives oplysning om kontraktens betingelser forud for kontraktens indgåelse, herunder kontraktens løbetid, betingelserne for fornyelse og opsigelse af kontrakten og hvorvidt det er muligt at opsige kontrakten uden omkostninger.
Oplysninger om kontraktens betingelser skal gives forud for kontraktens indgåelse. Dette gælder også, hvis kontrakten indgås via mellemmænd eller ved fjernsalg.
Pressekontakt:
Kontakt Forbrugerombudsmandens pressesekretariat på tlf. 41 71 50 98.