Juridisk rådgivning

Lov om juridisk rådgivning sætter en overordnet norm for, hvad der er god skik for juridisk rådgivning, og bemyndiger justitsministeren til, efter forhandling med erhvervsministeren, at fastsætte nærmere regler for god skik for juridisk rådgivning. Denne bemyndigelse er udmøntet i en bekendtgørelse.

Loven gælder ikke for advokater og heller ikke for finansielle virksomheder, i det omfang erhvervsministeren har udstedt regler om god skik for de finansielle virksomheder.

Undtagelsen fra lovens anvendelsesområde betyder, at loven gælder ret bredt, og derfor kan alle andre rådgivningsvirksomheder være omfattet af loven (og bekendtgørelsen), hvis virksomhedens hovedydelse består i at yde juridisk rådgivning.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelsen af loven og bekendtgørelsen. Tilsynet føres efter markedsføringslovens regler.

Overtrædelse af reglerne i lov om juridisk rådgivning og bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning straffes med bøde.

Læs mere om juridisk rådgivning på Retsinformation

Juridisk rådgivning

Juridisk rådgivning som begreb skal forstås i bred forstand. Juridisk rådgivning omfatter således fx

• skriftlige og mundtlige anbefalinger og vejledninger om reglerne på et bestemt område
• udfærdigelse af brev eller udfyldelse af dokumenter i tilknytning til anbefalinger og vejledninger om regler
• udarbejdelse af skriftlige dokumenter, fx testamenter
• indgåelse af forlig

God skik for juridisk rådgivning

God skik for juridisk rådgivning betyder, at aftalen med forbrugeren skal indgås skriftligt. I aftalen skal den juridiske rådgiver blandt andet oplyse

• om denne har tegnet en ansvarsforsikring.
  Der er ikke pligt til at tegne ansvarsforsikring, men oplysningerne herom skal gives klart og tydeligt, og på et særskilt ark i aftalen. Har den juridiske rådgiver tegnet ansvarsforsikring, skal forbrugeren have visse yderligere oplysninger om forsikringen.
• sin uddannelsesmæssige baggrund.
  Det er ikke et krav, at en juridisk rådgiver har gennemført en juridisk uddannelse. Enhver kan således kalde sig "juridisk rådgiver". Forbrugeren skal blot oplyses om rådgiverens uddannelsesmæssige baggrund.
• timeprisen eller den samlede pris for rådgivningen.
  Er dette ikke muligt at oplyse en timepris eller en samlet pris, skal beregningsgrundlaget oplyses. Prisen må dog ikke udgøre en andel af det udbytte, som forbrugeren opnår ved gennemførelse af sagen.

Læs mere om kravene til aftalen i bekendtgørelsen på Retsinformation

God skik for juridiske rådgivere indebærer også, at den juridiske rådgiver ikke må

• modtage betroede midler fra forbrugeren eller på forbrugerens vegne.
  Efter Forbrugerombudsmandens vurdering betyder det, at den juridiske rådgiver ikke må tage imod penge - herunder kompensation eller erstatning - på vegne af forbrugere. Forbuddet gælder også ordninger, hvor pengene sættes ind på en særskilt konto. 
• have en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald.
  Det samme gælder for rådgiverens nærtstående.

Læs om Forbrugerombudsmandens sager om juridiske rådgivere her