Mobiludbyders koncept: BytMobil

Sagen kort

Dommen er ikke i overensstemmelse med den hidtidige praksis i Forbrugerklagenævnet. Udgangspunktet er her, at en uopsigelighedsperiode udover tre måneder i et forbrugerforhold som udgangspunkt ikke er udtryk for en loyal varetagelse af forbrugerens interesse og derfor er et urimeligt aftalevilkår, der kan tilsidesættes. Tidligere har Sø- og Handelsretten ved en foreløbig afgørelse af den 2. april 2004 givet Forbrugerombudsmanden medhold i, at Sonofon skulle stoppe markedsføringen af Bytmobilkonceptet som en mulighed for, at forbrugeren opnåede en bytteret - og endvidere at Sonofon havde pligt til at gøre forbrugeren bekendt med lejevilkårene inden udlejningen.

Dette er nu endeligt fastslået ved dommen.

Men på det afgørende punkt vedrørende lejeperiodens længde finder Sø- og Handelsretten, at der ikke er grundlag i lovgivningen for at hindre en uopsigelighedsperiode på 12 måneder i forbindelse med leje af løsøre som for eksempel en mobiltelefon. Desuden mener retten ikke, at Bytmobil indeholder vilkår, som udgør en skævhed i forholdet mellem lejer og udlejer.

Læs hele dommen fra Sø- og Handelsretten (www.domstol.dk).

Læs også Sø- og Handelsrettens kendelse af 2. april 2004 (pdf).

Sø- og handelsrettens kendelse

N0001000 - LB

Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, den 2. november 2004

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

Afsagt den 20. oktober 2004

Sag N 2/04 Forbrugerombudsmanden (fuldmægtig Jesper Müller)

mod

Sonofon Partner A/S (advokat Lars Munch Andersen)

D O M

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sonofon Partner A/S (i det følgende: Sonofon) kan binde forbrugere til en aftale vedrørende leje af mobiltelefoner i 12 måneder, og om Sonofon ved markedsføring af dette lejekoncept har overtrådt markedsføringsloven.

Sagsfremstilling

I januar 2004 introducerede Sonofon et nyt koncept, ”Bytmobil”, hvor forbrugere i stedet for at købe mobiltelefoner kan leje dem.

Konceptet blev markedsført bl.a. i brochurer med overskriften: ”Dyt dyt ska’ vi byt”, efterfulgt af: ”Skift din mobilos ud én gang om året med Bytmobil. Så er du sikker på at få det nyeste-nye-af-det-allernyeste”. Af markedsføringen fremgik også, at: ”du betaler kun en lav månedlig leje, der over en 12 måneders periode er billigere, end hvis du skulle købe den kontant. Du binder dig for 12 måneder, og derefter kan du skifte din mobil ud til en ny eller fortsætte med den du har til halv pris. Du bliver ganske enkelt mobil på den fede måde.”

Endvidere fremgik det, at den lave månedlige leje forudsatte, at der samtidig oprettedes abonnement til 99 kr., at der skulle betales et depositum på 99 kr., og at lejeren ville være bundet af lejeaftalen i 12 måneder.

Selve Bytmobil-aftalen indeholder oplysninger om, hvornår lejeaftalen tidligst kan opsiges, den månedlige ydelse og depositummets og oprettelsesgebyrets størrelse.

Af lejevilkårene fremgår bl.a., at lejeaftalen opsiges ved, at mobiltelefonen leveres tilbage til Sonofon. Telefonen skal leveres tilbage i samme stand som ved udleveringen, bortset fra almindelig slid og ælde. I modsat fald skal lejeren betale en erstatning, der er lig med den vejledende udsalgspris, fratrukket den ekstraordinært nedskrevne værdi, som ikke af Sonofon er nærmere defineret i vilkårene eller i andet materiale.

Retten i Ålborg er ifølge lejevilkårene aftalt som værneting mellem parterne.

På baggrund af en pressemeddelelse vedrørende Bytmobil blev Sonofon i januar 2004 kontaktet af IT Telestyrelsen, idet det var IT Telestyrelsens opfattelse, at lejeaftalens bindingsperiode på 1 år indirekte var en binding på selve abonnementet på 1 år. Efter parterne havde korresponderet herom, indsatte Sonofon i lejevilkårene, at lejeren kan få låst sin telefon op efter en periode på 6 måneder efter lejeaftalens indgåelse. IT Telestyrelsen gjorde herefter ikke yderligere ved sagen.

Den 1. marts 2004 henvendte Forbrugerombudsmanden sig til Sonofon. Af et brev af 22. marts 2004 fra Forbrugerombudsmanden til Sonofon fremgår det bl.a., at Forbrugerombudsmanden ved henvendelse til Sonofon-forretninger ikke kunne få lejevilkårene udleveret med den begrundelse, at lejevilkårene først kunne udskrives, når kunden havde besluttet sig for at indgå Bytmobil-aftalen. Den 29. marts 2004 nedlagde Forbrugerombudsmanden følgende foreløbige forbud over for Sonofon, mod:

”…1. at anvende et aftalevilkår, hvorefter lejer er bundet til en lejeperiode på mere end 6 måneder.

2. at markedsføre udlejningen af mobiltelefoner som indeholdende en bytteret for lejer, når realiteten er, at lejer ikke i forhold til udlejer ved parternes aftale opnår nogen særlig retsstilling med hensyn til at leje en ny mobiltelefon.

3. at markedsføre udlejningen af mobiltelefoner som et økonomisk fordelagtigt alternativ til køb, når realiteten er, at lejer for en brugsret til mobiltelefonerne i 12 måneder er forpligtet til at betale et beløb, der stort set svarer til og i visse tilfælde overstiger det beløb, der skulle være betalt ved køb af mobiltelefonerne på tilsvarende abonnementsvilkår, og hvor lejer har en særlig økonomisk risiko ved telefonens bortkomst, ødelæggelse eller beskadigelse.

4. at udbyde udlejning af mobiltelefoner, uden at lejer har mulighed for inden lejeaftalens indgåelse at gøre sig bekendt med lejevilkårene.”

Forbrugerombudsmanden anlagde den 30. marts 2004 sag ved Sø- og Handelsretten til stadfæstelse af det foreløbige forbud. Under hensyn til, at en vurdering af forbudets punkt 1 og 3 forudsatte en nærmere bevisførelse, og at Sonofon havde givet tilsagn om at suspendere lejeaftalen for forbrugere, indtil der er afsagt dom i sagen, bestemte Sø- og Handelsretten ved kendelse af 2. april 2004, at forbudets punkt 1 og 3 blev ophævet, og at punkt 2 og 4 blev opretholdt, indtil der afsiges dom i sagen.

Påstande

Forbrugerombudsmanden har nedlagt påstand om, at det forbydes Sonofon at foretage de handlinger, der er nævnt i skrivelsen af 29. marts 2004, pkt. 1-4, at Forbrugerombudsmandens foreløbige forbud af 29. marts 2004 pkt. 2 og 4, jf. Sø- og Handelsrettens kendelse af 2. april 2004, stadfæstes som lovlig gjort og forfulgt, og at Sonofon skriftligt skal orientere forbrugere, der har indgået lejeaftale med Sonofon, om, at de kun er bundet i en bindingsperiode på 6 måneder.

Sonofon har påstået frifindelse.

Forklaringer

Kædedirektør for Sonofon, Keld Lausch, har forklaret, at Sonofon igangsatte Byt-mobilkonceptet efter, at et forbrugerpanel havde konkluderet, at Sonofons storforbrugende kunder, de unge, var meget interesseret i at kunne leje mobiltelefoner.

Bindingsperioden på 12 måneder blev fastsat efter, at Sonofon havde undersøgt andre lejekoncepter og ud fra, at levetiden på en mobiltelefon er 2,2 år. Når Sonofon oplyser, at det er billigere at leje end at købe, er det ud fra den forudsætning, at hovedparten af bytmobilkunderne er unge, som efter Sonofons erfaringer skifter mobiltelefon efter 12 måneder. Den vejledende udsalgspris, der angives i lejeaftalen, er udsalgsprisen for mobiltelefonen den pågældende dag, hvor lejeaftalen indgås. Den månedlige leje bliver regnet ud fra en 12 måneders periode, den vejledende udsalgspris og en på forhånd programmeret skønnet brugtpris samt diverse oprettelsesudgifter, og systemet sikrer på den måde, at de samlede lejeomkostninger over 12 måneder er lavere end den vejledende udsalgspris.

Sonofon har haft to tilfælde, hvor kunder fik lov til at løse sig fra lejeaftalen, før de 12 måneder var gået. I det ene tilfælde var der ikke dækning i det område, hvor den kunde boede, i det andet tilfælde flyttede kunden til udlandet.

Når de lejede mobiltelefoner returneres til Sonofon, er det hensigten, at de lejede mobiltelefoner skal eksporteres til udlandet. Sonofon har allerede indgået en forhåndsaftale med Telekæden om køb af Sonofons brugte mobiltelefoner. Kunderne har derfor ikke mulighed for at købe mobiltelefonen billigt efter udløbet af deres lejekontrakt.

Efter henvendelsen fra Forbrugerombudsmanden kan kunderne nu gøre sig bekendt med lejevilkårene, inden der underskrives en lejeaftale. Aftalevilkårene er formuleret i overensstemmelse med andre udlejeres aftalevilkår.

Direktør i Scheibye Group, Carsten Scheibye, har forklaret, at Scheibye Group har indgået en rammeaftale med Sonofon om at aftage brugte mobiltelefoner. Der er ikke på forhånd angivet antal og pris. Prisen for en brugt mobiltelefon er den samme, uanset om mobiltelefonen er 3 eller 12 måneder gammel.

Markedet for brugte mobiltelefoner er ikke godt i Vesten og slet ikke i Danmark, hvor mobiltelefoner grundet et højt tilskud er billigere end i de fleste andre lande. Til gengæld er der markeder for brugte mobiltelefoner i Afrika, Asien og Mellemøsten, særligt fordi disse områder rent teknologisk er 2-3 år bagud.

Scheibye Group sælger brugte mobiltelefoner gennem sin forhandler i Dubai. Som udgangspunkt kan alle brugte mobiltelefoner sælges på disse markeder, så længe de er funktionsdygtige og ser nye ud. Man kan efter behov skifte coveret, tastaturet, displayet eller andre dele.

Butikchef for Sonofon Partner på Fisketorvet, Charlotte Bøttcher, har forklaret, at hun og butiksassistenterne i Sonofon-butikkerne hjælper kunder med at finde den rette løsning for den enkelte kunde, herunder om det kan være en fordel at leje en mobiltelefon.

Den månedlige udgift ved leje og udsalgsprisen ved kontantsalg er angivet ved de enkelte telefoner i butikkens udstilling. Hvis kunden har brug for det, har butikken en lommeregner.

Det er hendes erfaring, at det afgørende for kunden er prisen og den månedlige udgift.

Derudover har det betydning, at startbeløbet er meget mindre, og at mobiltelefonen kan udskiftes efter et år. Gennemsnitslejeren bruger megen samtaletid og vil gerne have dyre terminaler med mange funktioner.

Parternes synspunkter Forbrugerombudsmanden har gjort gældende, at de oplysninger, som Sonofon har givet om pris og vilkår vedrørende Bytmobil-konceptet, er mangelfulde. Lejevilkårene er i sig selv kritisable, bl.a. fordi de indeholder tvetydige og ugyldige bestemmelser. Konceptet, herunder lejeaftalens samlede omkostninger, fremstår som uoverskueligt for forbrugeren og indikerer en omgåelse af kreditaftalelovens bestemmelser.

Allerede fordi lejevilkårene skaber mere tvivl end klarhed over parternes mellemværende, er en bindingsperiode ud over 6 måneder uacceptabel. Sonofon har derudover ikke i forhold til forbrugeren en loyal interesse i den lange bindingsperiode, og lejevilkårets bestemmelse om en bindingsperiode på 12 måneder er derfor et urimeligt aftalevilkår, der er ugyldigt efter aftalelovens § 38 c, jf. § 36, jf. markedsføringslovens § 1.

Sonofon har markedsført konceptet, som om det indeholdt en bytteret for lejeren. Der er dog intet i lejevilkårene eller i lejeaftalen, som på tidspunktet for forbudets nedlæggelse beskrev eller gav forbrugeren en sådan bytteret. Markedsføringen er derfor i strid med god markedsføringsskik og en overtrædelse af markedsføringslovens § 2 om vildledende markedsføring.

Endvidere har Sonofon markedsført konceptet som et økonomisk fordelagtigt alternativ til køb, men besparelsen for forbrugeren kan være forsvindende lille, hvis forbrugeren vælger at leje en lidt ældre mobiltelefon. Det er ikke muligt for forbrugeren at overskue, hvilke mobiltelefoner der er fordelagtige at leje, og hvilke andre der er ufordelagtige. Sonofons oplysninger om, at lejemålet er økonomisk fordelagtigt, er således vildledende, jf. markedsføringslovens § 2.

Endeligt var det på tidspunktet for forbudets nedlæggelse ikke muligt for forbrugeren at gennemse lejevilkårene, inden lejeaftalen blev underskrevet, hvilket er i strid med god markedsføringsskik og en overtrædelse af markedsføringslovens § 2, om vildledende markedsføring.

Det vil være en naturlig følge af en stadfæstelse af forbudet, at Sonofon orienterer sine lejere om, at de kun er bundet af lejeaftalen i 6 måneder i stedet for 12.

Sonofons advokat har gjort gældende, at det er kutyme i branchen for udlejning af løsøre, at lejere bliver bundet til en lejeaftale i mindst 12 måneder. En afgørelse om en anden bindingsperiode i denne sag vil derfor ramme en hel branche. I de to konkrete sager, hvor forbrugere har villet ophæve deres lejeaftale, foretog Sonofon en individuel bedømmelse af forholdene og tilsidesatte selv bindingsperioden, eftersom bindingsperioden under de givne konkrete omstændigheder var urimelig.

Lejeaftalen og lejevilkårene skal ses som en helhed. Der er intet i lejeaftalen, der indikerer, at der er tale om køb og ikke leje, og Sonofon har aldrig været inde i overvejelser om, at lejer efter et år kan købe mobiltelefonen billigt. Forbrugerombudsmandens udtalelser om omgåelse af kreditaftaleloven er helt ude i hampen.

Både bindingsperioden og prisoplysningerne kan den almindeligt opmærksomme forbruger sagtens overskue. Lejeaftalen og lejevilkårene, herunder bindingsperioden på 12 måneder, er udtryk for en rimelig fordeling af parternes interesser, og Sonofons bindingsperiode på 12 måneder er derfor hverken i strid med markedsføringsloven eller aftaleloven.

Det har altid fremgået tydeligt af Sonofons markedsføring, at konceptet indeholdt en leje- og ikke en bytteret. Endvidere har Sonofon efter sagens indledning ændret markedsføringen for at imødegå enhver tvivl, der måtte kunne opstå i den henseende. Der er derfor ikke længere noget grundlag for at opretholde forbudet. Forbrugerombudsmanden har ikke nedlagt forbud mod Sonofons brug af navnet ”Bytmobil”, så det vil man fortsat bruge.

Sonofons markedsføring af ”Bytmobil” som et økonomisk fordelagtigt alternativ til køb er ikke vildledende, eftersom Sonofons systemer sikrer, at lejen over 12 måneder altid vil være lavere end den kontante udsalgspris den dag, lejeaftalen indgås. Derudover er Sonofons markedsføring ændret, således at konceptet ikke længere markedsføres som et økonomisk fordelagtigt alternativ, men blot som et alternativ. Der er derfor ikke længere noget grundlagt for forbudet.

Det har altid været muligt for forbrugerne at gennemlæse lejevilkårene, inden lejeaftalen blev underskrevet. Sonofon efterlevede således allerede før forbudet, dets indhold, og der er derfor ikke grundlag for, at opretholde forbudet.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Forbrugerens ret til at opsige aftaler om leje af løsøre med et vist varsel eller efter en vis kortere bindingsperiode er ikke reguleret ved lovregler. Hermed står aftaler om leje af løsøre i modsætning til aftaler om visse løbende tjenesteydelser, hvor forbrugeren kan opsige en aftale med 3 måneders varsel efter 9 måneder, jf. forbrugeraftalelovens § 25, stk. 1. Denne regel er begrundet i, at forbrugeren ved aftalens indgåelse ofte kun vanskeligt kan vurdere de pågældende tjenesteydelsers værdi. En udvidelse af bestemmelsen til også at gælde leje af løsøre blev drøftet i betænkning 1440/2004 om Revision af Forbrugeraftaleloven, side 345 ff., men udvalget afstod fra at stille forslag herom under henvisning til, at en ændring af reglen ville forudsætte yderligere undersøgelser og overvejelser, hvilket udvalget af tidsmæssige årsager ikke havde mulighed for.

En bindingsperiode for forbrugere på 12 måneder er efter det materiale, som er forelagt retten, ganske almindelig på området for udlejning af løsøre, navnlig ved udlejning af hårde hvidevarer, radio og tv samt efter det oplyste tillige briller.

Det lægges til grund, at Sonofons lejekoncept ikke indebærer et kreditkøb, idet telefonen ved lejeaftalens ophør tilbageleveres til Sonofon.

Omkostningerne ved at leje en mobiltelefon er lette at udregne og overskue for forbrugeren og kan umiddelbart sammenlignes med omkostningerne ved køb af en ganske tilsvarende telefon.

Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at en bindingsperiode på 12 måneder strider mod god markedsføringsskik, endsige at den bevirker nogen betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser.

Forelæggelsen giver ikke grundlag for den antagelse, at Sonofon skulle give udtryk for, at leje altid er billigere end køb, idet forbrugerne i de konkrete tilfælde regner nærmere herpå, eventuelt sammen med forretningerne, og herefter selv tager stilling til, hvad der er mest fordelagtigt.

Ved populære mærker af mobiltelefoner synes det endvidere i praksis oftest at være billigere for en forbruger, der forventer at ville skifte sin mobiltelefon ud efter 1 år, at leje telefonen frem for at købe den. Sonofons markedsføring findes derfor på dette punkt heller ikke at være vildledende, jf. markedsføringslovens § 2.

Der er således ikke grundlag for at forbyde Sonofon at foretage de handlinger, der er nævnt i Forbrugerombudsmandens skrivelse af 29. marts 2004, punkt 1 og 3.

Med hensyn til de øvrige forbud må der lægges vægt på forholdene ved stævningens indgivelse, hvor det ikke var muligt at få vilkårene udleveret, og hvor Bytmobil-konceptet blev markedsført som en bytteret.

Derfor må det forbydes Sonofon at foretage handlinger, der er nævnt i punkt 2 og 4 i skrivelsen af 29. marts 2004.

Det bemærkes i den forbindelse, at Forbrugerombudsmanden ikke har nedlagt påstand om forbud mod brug af det lidet dækkende navn ”Bytmobil”.

Som sagen er forelagt, skal retten heller ikke tage stilling til rimeligheden og gyldigheden af enkelte bestemmelser i Sonofons lejevilkår, herunder vedrørende tilfælde, hvor telefonen bortkommer eller beskadiges, og hvor bestemmelserne efter det, som Sonofon har oplyst, ikke er i overensstemmelse med Sonofons praksis. Retten tager derfor ikke stilling til, om og i givet fald i hvilket omfang disse bestemmelser strider mod aftalelovens § 36, jf. § 38c.

T H I K E N D E S F O R R E T

Det forbydes Sonofon Partner A/S at markedsføre udlejning af mobiltelefoner som indeholdende en bytteret for lejeren, når realiteten er, at lejeren ikke ved parternes aftale opnår nogen særlig retsstilling i forhold til udlejeren med hensyn til senere leje af en ny mobiltelefon.

Det forbydes Sonofon Partner A/S at udbyde udlejning af mobiltelefoner, uden at lejer har mulighed for inden lejeaftalens indgåelse at gøre sig bekendt med lejevilkårene.

Forbrugerombudsmandens foreløbige forbud af 29. marts 2004, pkt. 2 og 4, jf. Sø- og Handelsrettens kendelse af 2. april 2004, stadfæstes som lovligt gjort og forfulgt.

I øvrigt frifindes Sonofon Partner A/S.

Hver part bærer sine egne sagsomkostninger.

Hans Jørgen Nielsen, Rut Jørgensen Elmer. Jørgen Gawinetski, Laura Larsen

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den