Betalinger

Indsigelser mod betalinger

Ifølge betalingsloven skal udbydere af betalingstjenester som for eksempel banker tilbagebetale penge trukket fra forbrugeres konti i bestemte situationer.

Misbrug

Hvis en virksomhed eller andre trækker penge fra en forbrugers konto, uden at det er aftalt, vil der være tale om uautoriserede betalinger.

Det kan for eksempel være en forbruger, der har mistet eller fået stjålet sit betalingskort, og hvor kortet er blevet misbrugt.

Det kan også være en forbruger, der har opsagt et abonnement hos en virksomhed, men hvor virksomheden stadig trækker penge fra forbrugerens konto. Eller hvis en virksomhed trækker penge for en vare eller en ydelse, for eksempel et abonnement, som forbrugeren slet ikke har indgået aftale om.

Forbrugerens bank hæfter i sådanne situationer for tab som følge af de uautoriserede betalinger. Banken skal straks og senest ved afslutningen på den efterfølgende arbejdsdag efter modtagelse af en indsigelse tilbagebetale beløbet til forbrugeren. Dette følger af betalingslovens § 99.

Nethandel

Når forbrugere køber varer og ydelser på internettet eller via telefonen, skal forbrugerens bank tilbagebetale pengene til forbrugerens konto, hvis

  • virksomheden ikke har leveret den bestilte vare eller ydelser,
  • virksomheden har trukket et beløb, der er højere end det aftalte, eller
  • forbrugeren har udnyttet sin fortrydelsesret, før varen eller ydelsen er leveret.

Dette følger af betalingslovens § 112.

Banken skal kun tilbagebetale pengene, hvis forbrugeren har betalt for varen eller ydelsen med sit betalingskort. Banken hæfter også, hvis forbrugeren har betalt ved mobilbetaling, hvor betalingen er gennemført med et tilknyttet betalingskort som for eksempel MobilePay.

Hvis forbrugeren har betalt via bankoverførsel som for eksempel ved brug af et indbetalingskort eller Betalingsservice, hæfter banken ikke.

I visse tilfælde giver reglerne for det pågældende betalingskort forbrugere en bedre beskyttelse end efter betalingsloven, for eksempel ved køb af kopivarer.

Til forbrugeren

Hvis nogen har trukket penge på dit kort, uden du har givet lov til det, eller hvis du for eksempel har købt en vare på internettet, som du ikke har modtaget, kan din bank være forpligtet til at skulle tilbagebetale pengene til dig. For at få tilbagebetalt pengene, skal du gøre indsigelse mod betalingerne til din bank.

De fleste banker har en indsigelsesblankt på sin hjemmeside, som du kan udfylde og sende til banken.

Du skal sende din indsigelse ”snarest muligt” til din bank, når du er blevet klar over de betalinger, du vil gøre indsigelse mod. Hvis du sender din indsigelse senest 14 dage efter, at du har opdaget betalingerne, vil du efter Forbrugerombudsmandens opfattelse altid have kontaktet din bank ”snarest muligt.”

Før du kan lave en indsigelse mod betalinger i forbindelse med nethandel skal du kontakte eller have forsøgt at kontakte virksomheden om problemet, da der kan være tale om en fejl. Det er en god ide at kontakte virksomheden på skrift for eksempel via mail, så du kan bevise, at du har forsøgt at løse problemet med virksomheden.

I tilfælde af misbrug må der dog maksimalt gå 13 måneder fra, beløbet er trukket, til du gør indsigelse. Bliver fristen overskredet, får hele beløbet tabt.

For mere information om indsigelsesfrist kan du læse:

Notat

Notat om indsigelsesfristen for uautoriserede og fejlbehæftede betalingstransaktioner i betalingslovens § 97

Forbrugerombudsmandens notat om indsigelsesfristen for uautoriserede og fejlbehæftede betalingstransaktioner

Ved misbrug af dit betalingskort eller anden betalingstjeneste som for eksempel netbank vil du i visse tilfælde skulle dække noget af det tabte beløb selv. Det kaldes selvrisiko. Selvrisikoen stiger, jo mere det vurderes du selv har gjort misbruget muligt.

Du kan komme til at dække op til 375 kr. af misbruget, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning til betalingsinstrumentet, for eksempel PIN-koden, har været anvendt. Dette gælder også, selvom du ikke har oplyst koden til andre.

Du kan komme til at dække op til 8.000 kr. af misbruget, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, og hvis

  • du ikke har givet besked til banken snarest muligt efter at have opdaget, at kortet er bortkommet, eller snarest muligt efter at have opdaget, at den personlige sikkerhedsforanstaltning er kommet til misbrugerens kendskab,
  • du selv har oplyst koden til misbrugeren, eller
  • du har opført dig så uansvarligt, at du selv har gjort misbruget muligt.

Du kan komme til at dække hele tabet, hvis banken kan bevise, at du har givet den personlige sikkerhedsforanstaltning til misbrugeren og var eller burde være klar over, at det ville indebære en risiko for misbrug.

Banken hæfter for al misbrug, der er foretaget, efter du har givet besked om, at kortet er bortkommet, at en uvedkommende har fået adgang til den personlige sikkerhedsforanstaltning, eller hvis du af andre grunde har ønsket at få kortet spærret.

Banken hæfter som udgangspunkt også for al misbrug, hvis der ikke er anvendt såkaldt stærk kundeautentifikation i forbindelse med betalingerne.

Hvis din bank har afvist din indsigelse, kan du klage til det finansielle ankenævn, der blandt andet behandler konkrete tvister mellem forbrugere og banker. Det koster 200 kr. at klage.

Du kan læse mere om ankenævnet samt finde kontaktoplysninger og klageformular via www.fanke.dk