Parkering

Parkeringsbøde, parkeringsafgift eller kontrolafgift

Det er kun politiet, der kan opkræve parkeringsbøder. Det kan ske, hvis en person parkerer på en måde, der er i strid med færdselsloven, fx ved at parkere på en cykelsti. Kommuner kan desuden opkræve parkeringsafgifter.

Nogle virksomheder, fx ejere af parkeringspladser, kan i stedet opkræve såkaldte kontrolafgifter hos forbrugere, der anvender parkeringspladserne.

Forbrugerombudsmanden fører ikke tilsyn med reglerne om parkeringsbøder og parkeringsafgifter, men med reglerne om parkering på privat område, dvs. med reglerne om kontrolafgifter. Disse beløb opkræves nemlig på forbrugeraftaleretligt grundlag og skal derfor overholde forbrugeraftalelovgivningen samt reglerne i færdselslovens §§ 122 c-d og kontrolafgiftsbekendtgørelsen.

For parkering på offentligt område (dvs. parkeringsafgifter udstedt af kommuner og parkeringsbøder udstedt af politiet) se nærmere Politiets hjemmeside.

Aftaler om parkering og kontrolafgifter

Normalt skal begge parter aktivt acceptere en aftale, før den er gældende. På private parkeringspladser er det dog lidt anderledes. Man kan nemlig godt blive anset for at have accepteret vilkårene på pladsen blot ved at parkere der. Det kræver dog, at de gældende vilkår er skiltet tilstrækkeligt tydeligt.

Kontrolafgiftsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder) indeholder nogle regler om, hvordan skiltningen på offentligt tilgængelige parkeringspladser skal være (§§ 3 og 4 samt bilag 1), og om hvordan en kontrolafgift skal udformes (§§ 1 og 2).

Der skal bl.a. være et tydeligt skilt med et hvidt ”P” på sort baggrund, hvor der står, at regler og vilkår for at parkere på pladsen fremgår af skilte på pladsen. Derudover skal der være et passende antal skilte, som er lette at se, og hvor vilkårene for parkering fremgår. Hvis der er tidsbegrænset parkering, eller hvis det koster noget at parkere på pladsen, skal det fremgå af skiltene. Det skal også fremgå, hvis man kan blive opkrævet en kontrolafgift for ikke at overholde reglerne på pladsen.

En kontrolafgift skal være skriftlig, og den skal indeholde en række oplysninger. Det skal fx fremgå, hvilke parkeringsvilkår man har overtrådt, tid og sted for overtrædelsen og oplysninger om, hvem man kan kontakte, hvis man har indsigelser.

Inden for disse rammer kan ejeren af en parkeringsplads som udgangspunkt selv bestemme, hvilke vilkår der skal gælde. Urimelige vilkår kan dog tilsidesættes efter aftalelovens ugyldighedsregler. Forbrugerombudsmanden har fx vurderet, at det var urimeligt, at det beløb, som en forbruger betalte ud over prisen for én times parkering, ikke gav forbrugeren tilsvarende længere tids parkering eller tilbagebetaling af det overskydende beløb. Øvrige forbrugerbeskyttende regler i aftaleloven og markedsføringsloven gælder i øvrigt.

Parkeringspladser med nummerpladegenkendelse (ANPR)

Mange parkeringspladser bruger teknologi til nummerpladegenkendelse (ANPR), så bilens nummerplade bliver fotograferet ved ind- og udkørsel til parkeringsområdet.

Kontrolafgiftsbekendtgørelsens § 1 bestemmer, at kontrolafgifter skal anbringes umiddelbart synligt på køretøjet eller overgives til føreren på stedet. Kontrolafgifter må altså ikke eftersendes med post eller digital post til ejeren eller brugeren af køretøjet.

Der var indtil 1. juli 2025 en undtagelse, hvorefter man kunne eftersende kontrolafgiften, hvis det ikke var muligt at overgive den på stedet. Forbrugerombudsmanden har vurderet, at undtagelsen kun gjaldt for forhold uden for parkeringsselskabernes kontrol. Derfor var det som udgangspunkt også i strid med bekendtgørelsen at eftersende kontrolafgifter i forbindelse med parkering på områder med ANPR-systemer før denne dato. Man kan altså som udgangspunkt se bort fra en kontrolafgift, der alene er eftersendt i de tilfælde.

Nogle parkeringsselskaber eftersender en regning på selve parkeringsprisen tillagt et service- eller administrationsgebyr, hvis selskabet via ANPR har konstateret, at en forbruger ikke har betalt for en parkering. Forbrugerombudsmanden har tidligere vurderet, at et sådant gebyr i en konkret sag reelt var et rykkergebyr. Et gebyr, som reelt er et rykkergebyr, må højst være på 100 kr., jf. rentelovens § 9 b, stk. 2.

Betaling via parkeringsapps

Hos mange parkeringsselskaber kan forbrugere betale for parkering via mobilapps. Hvis en app bruger mobilens gps-funktion til at finde ud af, hvor forbrugeren er parkeret, skal appen oplyse forbrugeren om det, hvis der kan være fejl i den placering, som gps-funktionen viser. Hvis den ikke gør det, og forbrugeren på grund af fejl i appen betaler for parkering i et andet område end der, hvor vedkommende faktisk har parkeret, kan parkeringsselskabet ikke opkræve en kontrolafgift for manglende betaling. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at der står i parkeringsselskabets eller appudbyderens standardvilkår, at forbrugeren selv skal sikre sig, at gps-funktionen har valgt det rigtige område.

Det har Højesteret slået fast ved dom af 17. februar 2022, Læs dommen i sag BS-45860/2020-HJR via dette link.

Øvrig Højesteretspraksis om parkeringsaftaler

Højesteret har i følgende to sager taget stilling til bevismæssige spørgsmål i forbindelse med privat parkering.

I en sag fra 2010 kunne et privat parkeringsselskab ikke opkræve rykkergebyrer på grundlag af et girokort, der var anbragt under vinduesviskeren på en bil, da ejeren af bilen nægtede at have modtaget girokortet. Det er altså parkeringsselskabets bevisbyrde, at et såkaldt påkrav om det skyldige beløb er kommet frem, før der kan sendes en opkrævning med tillæg af rykkergebyr. Læs Højesterets dom af 4. marts 2010 i sag 140/2008 via dette link.

I en sag fra 2014 afgjorde Højesteret, at en ejer af en bil ikke havde sandsynliggjort, at hun ikke selv havde parkeret bilen. Det er som udgangspunkt parkeringsselskabet, der har bevisbyrden for, at en bil har været parkeret i strid med vilkårene. I sagen var det ubestridt, at bilen havde været parkeret et bestemt sted i strid med vilkårene, og derfor var det ejeren af bilen, der skulle sandsynliggøre, at det ikke var hende, der havde parkeret. Læs Højesterets dom af 8. oktober 2014 i sag 295/2013 via dette link.

Højesteret har også afsagt flere domme om aftalefortolkning og urimelige vilkår.

I en sag fra 2014 havde en forbruger holdt seks dage i træk på et parkeringsområde uden at betale, hvorefter han modtog fire kontrolafgifter. Der var tale om en fortolkning af det relevante vilkår på skiltet, hvorefter en kontrolafgift på 590 kr. pr. påbegyndt døgn kunne pålægges ved overtrædelse. Højesteret fastslog, at den mest nærliggende fortolkning var et kalenderdøgn, og der var derfor ikke nok tvivl til at aftalelovens § 38 b, hvorefter vilkår ved tvivl skal fortolkes til forbrugerens fordel, skulle anvendes. Det var ifølge Højesteret ikke nærliggende at forstå vilkåret sådan, at der skulle være 24 timer mellem hver afgiftspålæggelse. Højesteret fandt heller ikke, at der var tale om en urimeligt vilkår efter aftalelovens § 38 c, idet der i den konkrete situation var et rimeligt forhold mellem kontrolafgifterne på i alt 2.360 kr. og omfanget og betydningen af forbrugerens overtrædelse af vilkårene. Læs Højesterets dom af 12. marts 2014 i sag 16/2013 via dette link.

I en sag fra 2015 havde en forbruger både en manuel og en automatisk p-skive synligt fremme i bilen ved parkering. Forbrugeren havde fået en kontrolafgift, alene fordi der var to p-skiver. P-skriverne var indstillet forskelligt, men ingen af p-skiverne indikerede, at tidsbegrænsningen på parkeringsområdet var overskredet. Højesteret fandt, at vilkåret ”p-skive påbudt” ikke var tilsidesat, fordi der var to p-skiver i bilen, eller fordi der var forskel på tidsangivelserne, jf. fortolkningsreglen i aftalelovens § 38 b. Højesteret lagde vægt på, at de offentlige regler, hvorefter man kun må have en p-skive, hverken fandt direkte eller analog anvendelse. Læs Højesterets dom af 27. april 2015 i sag 99/2014 via dette link.

Til forbrugeren

Parkeringsklagenævnet

Forbrugerombudsmanden modtager langt flere henvendelser, end vi har ressourcer til at behandle, og vi er derfor forpligtet til at prioritere blandt de henvendelser, vi modtager. Du kan derfor ikke være sikker på, at vi starter en proces op over for virksomheden i anledning af din klage.

Har du fået en kontrolafgift, som du mener, er uberettiget, kan du klage til Parkeringsklagenævnet. Det kræver, at du har gjort indsigelse over for virksomheden, og at virksomheden har afvist indsigelsen eller ikke svaret inden for tre måneder.

Læs mere på Parkeringsklagenævnets hjemmeside

Lovgivning

Kan findes under fanen "Parkering" her.