Lån

Markedsføring af forbrugerkredit

Markedsføringslovens § 18, stk. 2, forpligter virksomheder til at give bestemte oplysninger i deres markedsføring af kreditaftaler til forbrugere, hvis markedsføringen indeholder oplysninger om lånets omkostninger.

Hvis virksomheden oplyser en talstørrelse for bare ét af følgende punkter i sin markedsføring, så gælder markedsføringslovens § 18, stk. 2, og virksomheden har derfor oplysningspligt efter bestemmelsen:

  • Kredittens rente (debitorrenten)

  • Kredittens pålydende rente

  • Kredittens ydelse

  • Gebyrer eller andre kreditomkostninger

  • Kredittens årlige omkostninger i procent (ÅOP)

Oplysningspligten gælder også, hvis virksomheden f.eks. skriver:

  • Kreditten er ”rentefri”

  • Der er ”nul” gebyrer

  • Der er ”intet gebyr for oprettelse”

Virksomheden har til gengæld ikke oplysningspligt efter § 18, stk. 2, hvis den f.eks. blot skriver:

  • Renten er ”attraktiv”

  • Kreditten er ”billig”

  • Omkostningerne er ”lave”

  • Lån 25.000 kr. til en fast lav rente

Når en virksomhed har oplysningspligt efter § 18, stk. 2, skal den vise følgende standardoplysninger i sin markedsføring:

  • Debitorrenten

  • Det samlede kreditbeløb

  • Kredittens årlige omkostninger i procent (ÅOP)

  • Ydelsernes størrelse

  • Kredittens løbetid

  • Udbetaling (ved finansieringskøb)

  • Kontantpris (ved finansieringskøb)

  • Det samlede tilbagebetalingsbeløb

  • De samlede kreditomkostninger

Standardoplysningerne skal være letlæselige eller kunne høres tydeligt, alt efter hvad der er relevant, og være tilpasset de tekniske begrænsninger ved det anvendte medie. Standardoplysningerne skal vises klart, kort og på en fremtrædende måde i markedsføringen. Det følger af § 18, stk. 3. For at leve op til kravene i § 18, stk. 3, er det bl.a. vigtigt, at standardoplysningerne er vist, så forbrugeren umiddelbart får øje på dem. Kravet om, at oplysningerne skal gives fremtrædende, er som udgangspunkt ikke opfyldt, hvis forbrugeren f.eks. skal klikke på et link for at finde oplysningerne. Standardoplysningerne må heller ikke gives i et upræcist sprog eller være blandet sammen med andre oplysninger.

Standardoplysningerne skal vises ved hjælp af et repræsentativt eksempel. Indholdet af markedsføringen bestemmer, hvad der er et repræsentativt eksempel. Hvis der f.eks. markedsføres et bestemt lånebeløb til en bestemt ydelse, skal eksemplet med standardoplysningerne tage udgangspunkt heri. Hvis en virksomhed vil markedsføre flere lån og vise ydelsen for de forskellige lån, så skal virksomheden vise et eksempel med standardoplysninger for hvert lån. Markedsfører virksomheden ydelserne ved køb af forskellige varer på kredit, skal virksomheden give et eksempel for hver vare. Hvis virksomheden markedsfører et lånebeløb og viser en procentsats, skal standardoplysningerne i eksemplet tage udgangspunkt i de vilkår, som forbrugeren typisk får ved en kredit med denne rente.

Der er indført to undtagelser til oplysningspligten. I særlige og begrundede tilfælde, hvor det anvendte medie ikke er visuelt, vil oplysningerne om kontantpris, størrelsen af en eventuel udbetaling, det samlede beløb og ydelsernes størrelse kunne udelades. I særlige og begrundede tilfælde, hvor det anvendte elektroniske medie ikke gør det muligt at vise standardoplysningerne på en fremtrædende og klar måde, vil de nævnte oplysninger kunne gives ved at klikke, scrolle eller swipe. Forbrugerne skal dog fortsat have alle standardoplysningerne, inden de får adgang til kredittilbud, også når de klikker, scroller eller swiper for at få enkelte af oplysningerne.

Hvis kredittilbuddet er betinget af, at forbrugeren køber obligatoriske tillægstjenesteydelser, er omkostningerne til disse også omfattet af oplysningspligten. Der kan f.eks. være tale om en kaskoforsikring eller et krav om oprettelse af en bestemt kontoform med et kreditkort tilknyttet.

Hvis markedsføringen foretages af en kreditformidler, gælder der en særlig oplysningspligt i § 18.

Hvis oplysningspligten efter § 18 ikke er overholdt, så er det en overtrædelse af markedsføringsloven, der kan straffes med en bøde.

Forbrugerombudsmanden har udgivet en vejledning om markedslovens krav til markedsføring af forbrugerkredit, herunder markedsføringslovens § 18. Find vejledningen her.

 

Vejledning

Markedsføring af forbrugerkredit